58 »Sandheden alene, det er den historie, som kan fortælles som en rækkefølge af hårde og nøjagtige fakta, hvad enten de er opfundne eller faktisk har fundet sted; at fortælle historien med kunst kræver derimod, ikke alene den sandsynlighed, der beskytter illusionen, men desuden, at jeg som læser bliver rørt af historien, fordi dens personer taler, og fordi jeg bliver vist personernes sjælelige bevægelser.« Madeleine de Scudéry, Ibrahim, ou, l’Illustre Bassa (1641), oversat efter Henri Coulet, Idées sur le roman. Textes critiques sur le roman français. XIIe – XXe siècle, Paris: Larousse, 1992, s. 76.
59 Diderot, OEuvres, Paris: Gallimard, 1951, s. 1060f.
60 Henry Home, Elements of Criticism, Honolulu, Hawai: University Press of the Pacific, 2002 [1762].
61 Friedrich von Blanckeburg, Versuch über den Roman, Stuttgart: J.B. Metzlersche Verlagsbuchhandlung, 1965 [1774].
62 Henry James, »The Art of Fiction«, in: Longman’s Magazine, 4, September, 1884.
63 Percy Lubbock, The Craft of Fiction, NewYork: Jonathan Cape and Harrison Smith, 1929 [1921].
64 Wolfgang Kayser, Entstehung und Krise des modernen Romans, Stuttgart: J.B. Metzlersche Verlagsbuchhandlung, 1961 (1954).
65 Op.cit., s. 67.
66 Titlen er flertydig. Første led kan for eksempel oversættes med Fortællingens tale eller Afhandling(er) om fortællingen. Genette kommenterer selv flertydigheden i det senere »efterskrift«, Nouveau discours du récit, Paris: Éditions du Seuil, 1983, s. 8f. (Engelsk oversættelse Narrative Discourse Revisited, New York: Cornell University Press, 1994 [1988], s. 13.)
67 Genette, Gérard, »Discours du récit. Essai de méthode«, in: Figures III, Paris, Seuil, 1972, herefter noteret som Discours; engelsk oversættelse Narrative Discourse, An Essay in Method, Ithaca: Cornell University Press 1980, herefter som regel noteret som ND.
68 Ibid., s. 68 (ND, s. 22)
69 Ibid. (ND, s. 22f.)
70 Jf. »thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det øver jeg«. (Romerbrevet, 7:19.)
71 Discours, s. 68f. (ND, s. 23.)
72 På dansk er det ikke ordet fortælling, der bærer denne tvetydighed, men snarere ordet historie, ligesom på engelsk ordet story: Vi hører (om) en historie, vi lytter til en fortælling, men vi siger, at vi læser en historie, eller at vi læser en fortælling, og mener med begge ord det samme.
73 Discours, s. 72 (ND, s. 26).
74 Ibid., s. 76 (ND, s. 31). Termen instans forklares så med en kort notehenvisning, der refererer til Benvenistes »diskursens instans«.
75 Op.cit., s. 74 (ND, s. 29).
76 Jane E. Lewin har åbenbart ladet sig forvirre af denne forkludring, når hun i citatets anden sætning oversætter »den narrative diskurs« med det i denne sammenhæng absurde »the narrated discourse« (ND, s. 29).
77 Vi genfinder her Benvenistes modsætning mellem l’histoire og discours, men kun som et forbifarende øjeblik, et næppe hørbart brus i tekstens talestrøm.
78 Genette, Gérard, »Silences de Flaubert«, in: Genette, Figures I, Paris, Éditions du Seuil, 1966, s. 245.
79 Det er ikke svært at genfinde sporene af Barthes’ programmatiske formuleringer om ›narrationens endnu uudforskede niveau‹ i denne rammeteori, men der er en nuance, der gør en væsentlig forskel: Hvor Barthes tænkte narrationens niveau som alt det i en fortælling, der ikke lader sig opsummere i et referat af historien og dens karakterer, skelner Genette mellem fortællingens udsagn og dens udsigelser, hvorfor narrationens niveau i princippet bliver et særligt analytisk niveau »bag« fortællingens udsagn. Jeg siger »i princippet«, for hvis enhver fortælling har en fortæller, og alle udsagn, som ikke er en karakters udsagn, derfor er fortællerens udsagn, da forudsætter vi udsigelsen, selv der, hvor vi ikke kan se spor af den. Per »syntetisk« implikation er det derfor, som hos Barthes, hele fortællingens tekst med alle dens kunstgreb og tekniske finesser, der udgør narrationens niveau; men analytisk er det nødvendigt at skelne mellem fortællingens udsagn og fortællerens udsigelse.
80 Som Genette senere bemærker, har man i receptionen af Discours praktisk talt forholdt sig tavs til dens Proust-analyser, selv om de udgør næsten to tredjedele af artiklen. Jf. Nouveau discours du récit, s. 10 (Narrative Discourse Revisited, s. 12).
Конец ознакомительного фрагмента.
Текст предоставлен ООО «ЛитРес».
Прочитайте эту книгу целиком, купив полную легальную версию на ЛитРес.
Безопасно оплатить книгу можно банковской картой Visa, MasterCard, Maestro, со счета мобильного телефона, с платежного терминала, в салоне МТС или Связной, через PayPal, WebMoney, Яндекс.Деньги, QIWI Кошелек, бонусными картами или другим удобным Вам способом.
