%Tallene ovenfor er afrundet til nærmeste hele procent, men listet efter decimalforskelle.8 På baggrund af de afrundede tal var der musik i gennemsnitligt 23 pct. af udsendelsernes tid. Gennemsnitligt var der musik i 32,5 pct. af tiden i de 14 TV 2 dok.-udsendelser og i små 17 pct. af tiden i DR-dokumentars udsendelser. Hvis vi ekskluderer de ni afsnit i serien Historier fra en politistation, der som sagt skiller sig ud, og hvis gennemsnitlige musikforbrug kun ligger på små 4 pct., er tallet for de øvrige 14 DR-udsendelser 25 pct. Tallene viser altså, at der anvendes mere musik i TV 2 dok.’s end i DR-dokumentars udsendelser. Det hænger muligvis sammen med, at TV 2 dok. i kraft af sine mange co-produktioner har tradition for et tæt samarbejde med det filmiske dokumentarmiljø, der traditionelt betjener sig af mere retorisk og æstetisk frihed. Også DR-dokumentar har i de seneste år lagt flere og flere udsendelser ud til mindre produktionsselskaber, så det er en forskel, der muligvis er ved at udligne sig. Det er desuden tydeligt, at udsendelserne med den observerende dokumentars æstetik bruger markant mindre musik end de øvrige udsendelser, hvis musikbrug fordeler sig jævnt mellem ca. 10 og 60 pct.
Tematisk grupperer udsendelserne sig omkring nogle helt overordnede emner, der afspejler den seriøse, dybdeborende og kritiske form for journalistik, som også kendes fra dagbladene. Emnerne er listet nedenfor, og programmerne er kategoriseret efter deres hovedproblemstilling. En udsendelse kan således godt tematisere flere problemstillinger, f.eks. handler Næsten en dødsdom ikke kun om sygdom og død, men også om de politiske og etiske spørgsmål omkring konsekvenserne for kortlægningen af gener. Og Historier fra en politistation rejser også implicit socialpolitiske spørgsmål. Det gælder i øvrigt for de fleste udsendelser, at de mere eller mindre eksplicit stiller politiske spørgsmål.
Kriminalsager/kriminalitet: En morder vender hjem, Edderkopaffæren, I Edderkoppens kølvand, Bag lukkede døre, Historier fra en politistation 1-9, De pædofile danskere.
Straf og behandling af kriminelle: Drengene fra Fulton, Eksperimentet Rasmus, Herfra og til evigheden.
Krigen i eks-Jugoslavien og dens følger (socialt og menneskeligt): En minister krydser sit spor, Operation Panter, Desination Kaos, Flygtningene fra Kosova I-III.
Erhvervssvindel: Kammeraternes klub, Rasmus Trads: bag masken, Imperiet Tvind, Imperiets hersker.
Politik: Dokumentarserie om EU I-III, Ministerens syge plan, Snyd for statens penge (socialpolitik), Du er for gammel (arbejdsmarkedspolitik).
Sygdom og død: Næsten en dødsdom.
Skæbneportrætter: Krig og kærlighed, Kærligheden på Havklev, Den russiske barnepige.
Det er typisk sagen, der er kernen, og som udsendelsen profilerer sig på i forudannonceringen og i anslaget. Men det viser sig, at denne sag oftest skildres og fortælles gennem én eller flere menneskeskæbner som regel “offeret” eller mennesker, der er kommet i klemme i systemet. Derfor er der mange skjulte portrætter af både kendte og almindelige mennesker gemt i mange af udsendelserne, hvilket analyserne af En minister krydser sit spor, Næsten en dødsdom og Du er for gammel også vil vise.
Musikalske tendenser
Jeg har ikke kunnet finde belæg for at sige noget konkluderende omkring forholdet mellem emne og musiktype. Der er ingen tydelige tegn på, at der er tendens til at anvende en bestemt type musik i forbindelse med et bestemt emne. Til gengæld viser der sig nogle generelle mønstre for, hvilken musik der bruges i 2000-udsendelserne samlet betragtet. Den mest dominerende stil er den, jeg vælger at kalde elektronisk ambientmusik. Denne musik defineres bedst som lydkollager i modsætning til den mere traditionelle, teleologiske kompositionsmusik. Den musik, der her er tale om, består typisk af tre lag, der bruges sammen og hver for sig: et drone- eller flyderlag (ofte i form af string pad)9, et motivlag bestående af enkle åbne melodiske motiver, der ofte benytter sig af bends (toner der vrides i tonehøjde) og andre suspenseelementer som kromatik, dissonanser og vippemotiver samt et puls-lag, der ikke nødvendigvis er konstant, men som skaber en tilbagetrukken, rytmisk, tidsinddelende struktur over de andre flydende, åbne og organisk fraserede lag. Rytmesporet (hvis der er et) i denne type musik skaber sin egen strøm løsrevet fra eller parallelt med den øvrige musik. Det er karakteristisk for en stor del af denne musik, at den opleves “flydende” i pulsen og uden let genkendelig melodik. I motivlaget er der med de nævnte karakteristika flere paralleller til spillefilmens suspensemusik og især til den celleteknik, som Bernard Herrmann udviklede til Hitchcocks film. Her arbejdede han med musikalske celler frem for de længere harmoniske forløb (jf. side 115). Disse effekter er helt grundlæggende musikalske virkemidler til opbygningen af en knugende spænding og kaldes også suspense-musik.
Den elektroniske ambientmusik bruges som sagt i størsteparten af det aktuelle materiale, flere steder som prækompositioner af klassiske ambientkomponister som Brian Eno, Enya og Harold Budd. Denne type musik bruges i udsendelserne: Næsten en dødsdom, Bag lukkede døre, De pædofile danskere, En morder vender hjem, Imperiet Tvind, Imperiets hersker, Kammeraternes klub, Ministerens syge plan, Operation Panter, Nødens sjakaler, Fredens ofre, Rasmus Trads: bag masken, En minister krydser sit spor og i Krig og Kærlighed. I andre udsendelser er det rytmiske aspekt i musikken mere fremtrædende. F.eks. møder man ofte bandet Massive Attack i forskellige dokumentarprogrammer, og de er i det aktuelle materiale repræsenteret i Snyd for Statens penge. Massive Attack kan karakteriseres som trip-hop, hvilket også er en form for ambientmusik, men i en mere rytmisk, technoagtig udgave end den, som Enya og Eno repræsenterer. Lignende rytmisk baseret ambientmusik, men mere hip-hop-agtig, bruges i Eksperimentet Rasmus.
En anden type musik, repræsenteret i 2000-udsendelserne, er den melodiske ballade,
