GYNTHvorfor?
Nej, du har drukket.
(Går bortover med Helga.)
Den, som havde sit knivblad stukket
tvers igennem dem, – en og hver!
(puffer ham med albuen)
Kan du ikke hjelpe mid ind til bruden?
(tankestredt)
Bruden? Hvor er hun?
På stabburet.
Nå.
Å, du Peer Gynt, du får friste på!
Nej, du får væew min hjælp foruden.
(En tanke skyder op i ham; han siger sagte og hvast:)
Ingrid på stabburet?
(nærmer sig Solvejg)
Har du betængt dig?
(Solvejg vil gå; han træder ivejen.)
Du skæms, fordi jeg ser ud som en fant.
(hastig)
Det gør du ikke; det er ikke sandt!
Jo! Og så er jeg ldt på en kant;
men det var på trods, for du havde krænkt mig.
Kom så!
Tør ikke nu, om jeg vilde!
Hvem er du ræd for?
Mest for faer.
Faer? Ja vel; han er af de stille!
Hælder han med øret? Havd? – Nå svar!
Hvad skal jeg svare?
Er faer din læser?
Er ikke du og moer din med?
Nå, vil du svare!
Lad mig gå ifred
Nej
(dæmpet, men hvast og skræmmende).
Jeg kan skabe mig om til trold!
Jeg skal komme for sengen din inat klokken tolv.
Hører du nogen, som hvæser og fræser,
så må du ikke bilde dig ind det er katten.
Det er mig, du! Jeg tapper dit blod i en kop;
og din vesle syster, hende æder jeg op;
ja, for du skal vide, jeg er varulv om natten; —
jeg skal bide dig over lænder og ryg —
(slår på engang om og beder som i angst:)
Dans med mig, Solvejg!
(ser mørkt på ham)
Nu var du styg.
(Går ind i stuen.)
(kommer drivende igen)
Du skal få en stud, vil du hjælpe mig!
Kom!
(De går bag huset. Idetsamme kommer en stor flok fra dansepladsen; de fleste er drukne. Larm og opstyr. Solvejg, Helga og forældrene kommer med endel ældre folk ud i døren.)
(til smeden, som er fremst i flokken)
Hold fred!
(trækker trøjen af)
Nej, nu skal her æskes dom.
Peer Gynt eller jeg skal i bakken bændes.
Ja, lad dem nappes!
Nej, bare skændes!
Næver må til; her båder ej ord.
Styr dig, mand!
Vil de slå ham, moer?
Lad oss heller gøgle med alle hans løgne!
Sparke ham af laget!
Spytte ham i øjne!
(til smeden)
Stikker du op, du?
(kaster trøjen fra sig)
Øget skal slagtes!
(til Solvejg)
Der kan du se hvor den tomsingen agtes.
(kommer med en kæp i hånden)
Er sønnen min her? Nu skal han ha’e stryg!
Nej, hvor inderlig jeg skal dænge ham!
(brætter skorteærmene op)
Til slig en krop er påsken for myg.
Smeden vil dænge ham!
Flænge ham!
(spytter i henderene og nikker til ÅSE)
Hænge
