Hænge min Peer! Ja, prøv, om I tør! —ÅSE og jeg vi har tænder og klør! —
Hvor er han?
(Råber henover tunet.)
Peer!
Å, Guds død og plage!
Kom, faer og moer, og – !
Hvad er ivejen?
Tænk, Peer Gynt – !
(skriger)
Har de taget ham afdage?
Nej, Peer Gynt – ! Se, oppover hejen —
Med bruden
Med bruden!
(lader kæppen synke)
Det ubæst
I bratteste fjeldet
klyver han, jda-Gud, på gedens vis!
(grædende)
Han bær’hende, moer, som en bær’en gris!
(truer op til ham)
O, gid du faldt ned og !
(Skriger i angst.)
Træd varsomt i hældet!
(kommer barhovedet og hvid af vrede)
Jeg tager hans liv for det bruderov!
Å nej Gud straffe mig om I får lov!
ANDEN HANDLING
(En trang fjeldsti højt oppe. Det er tidlig morgen. Peer Gynt går ilsomt og uvillig langs stien, Ingrid, halvt brudepyntet, søger at holde han tilbage.)
Gå ifra mig!
(grædende)
Efter dette!
Hvor?
(vrider hænderene)
O, hvad svig!
Unyttig trætte.
Hver får gå sin egen vej.
Brot – og brot igen os binder!
Djævlen stå i alt, som minder!
Djævlen stå i alle kvinder, —
uden en—!
Hvem er den ene?
Ikke dig.
Hvem er det da?
Gå! Gå did du kom ifra!
Fort! Til faren din!
Kære, vene – !
Ti!
Du kan umuligt mene,
hvad du siger.
Kan og vil.
Lokke først, – og så forskyde!
Og hvad kår har du at byde?
Hægstad gård og mere til.
Har du salmebog i klædet?
Har du guldfaks over nakken?
Skotter du nedover spredet?
Holder du din moer i stakken?
Svar!
Nej; men – ?
Gik du til presten
nu ivår da?
Nej, men Peer – ?
Har du blygsel over øjet?
Kan du nægte, når jeg beer?
Kors; jeg tror, hans vid er fløjet – !
Blir der helg, når en dig ser?
Svar!
Nej, men —
Hvad er så resten!?
(Vil gå.)
(træder ivejen)
Ved du, det er halsløs dåd,
hvis du sviger?
Får då være.
Du kan vinde gods og ære,
hvis du taer mig —
Har ej råd.
(brister i tårer)
O, du lokked – !
Du var villig!
Trøstløs var jeg!
Jeg var yr.
(truende)
Ja, men boden blir dig dyr!
Dyrest bod får
