GYNTStort tykkes lidt, og skident tykkes rent!
(falder ham om halsen)
Ja, Peer, så ser jeg, vi to passer sammen!
Som benet og brogen; som håret og kammen.
(råber bort i liden)
Brudehest! Brudehest! Kom, brudehesten min
(en kæmpestor gris kommer løbende med en tougstump til grime og en gammel sæk til sadel. Peer Gynt svinger sig op og tager den grønklædte foran sig).
Hejsan! Vi skal stryge gennem Rondeporten ind!
Rap dig, rap dir, min ganger god!
(kjælen)
Ak, nylig gik jeg så stur og mod – .
Nej, en ved aldri hvad edr kan hændes!
(prygler grisen og traver afsted)
På ridestellet skal storfolk kendes!
(Dovregubbens kongshal. Stor forsamling af hoftrolde, tomtegubber og hougmænd. Dovregubben i højsædet med krone og spir. Hans børn og nærmeste slægtninge til begge sider. Peer Gynt står for ham. Stærk røre i salen.)
Slagt ham! Kristenmands søn har dåret
Dovregubbens veneste mø!
Må jeg skjære ham i fingeren?
Må jeg rive ham i håret?
Hu, hej, lad mig bide ham i låret!
(med en slev)
Skal han lages til sod og sø?
(med retterkniv)
Skal han steges på spid eller brunes i gryde?
Isvand i blodet!
(Vinker sine fortrolige nærmere sig.)
Lad os ikke skryde.
Vi er gået tilagters i de senere år;;
vi ved ikke mer om det ramler eller står,
og folkehjælp skal en ikke fra sig skyde.
Desuden er gutten fast uten lyde,
og stærkbygget med, såvidt jeg ser.
Sandt nok, han har kun et eneste hode;
men datter min har jo heller ikke fler.
Tre hoders trolde går rent af mode;
selv tvehoder får en knapt øje på,
og de holder endda kun så som så.
(Til Peer Gynt.)
Altså, det er min datter, du kræver?
Din datter og riget i medgift, ja.
Det halve får du, imens jeg lever,
og det andet halve når jeg engang falder fra.
Det er jeg nøjd med.
Ja, stop, min gut; —
du har også nogle tilsagn at give.
Brydes et af dem, er hele pagten brudt,
og du slipper ikke herfra ilive.
For det første må du love, at du aldri ændser
hvad der ligger udefor Rondernes grænser;
dag skal du sky, og død og hver lysbar plet.
Får eg kaldes for konge, så holder det let.
Dernæst, – nu vil jeg i kløgt dig prøve —
(reiser dig i sædet).
(til Peer Gynt)
Lad se, om du har en visdomstand,
som kan Dovregubbebs gådenødd kløve!
Hva er forskellen mellem trold og mand?
Der er ingen forskel, så vidt jeg ser.
Stortrold vil stege og småtrold vil klore; —
ligeså hos os, hvis bare de turde.
Sandt nok; vi er ens i det og mer.
Men morgen er morgen og kveld er kveld,
så forskel blir der nu lige vel. —
Nu skal du høre hvad det er for noget:
Derude, under det skinnende hvælv,
mellem mænd det heder: «Mand, vær dig selv!»
Herinde hos os mellem troldenes flok
det heder: «Trold, vær dig selv-nok!»
(til Peer Gynt)
Øjner du dybden?
Det tykkes mig tåget.
«Nok», min søn, det kløvende, stærke
ord må stå i dit våbenmerke.
(river sig bag øret)
Nej, men —
Det må, skal du her vorde herre!
Ja, skidt; lad gå; det er jo ikke værre —
Dernest må du lære at sætte pris
på vor jævne hjemlige levevis.
(Han vinker: to trolde med svinehoveder, hvide nathuer, o.s.v. bringer mad og drikke.)
Koen giver kager og studen mjød;
spørg ej
