(markeret med røde nuancer) dateret til 1300-tallet. Grøften markeret med blåt er tolket som en skelgrøft. Uklarheder omkring karakteren af de to ældste faser betyder, at disse ikke omtales i den øvrige artikel.
En gruppe af anlæg, der skiller sig ud i denne periode, er Ribes nye anlæg, Koldings, Aalborgs og måske Aabenraas. Disse byer var befæstede med store, vandfyldte grave, der var det primære i forsvaret, og hvor volden blot var en sekundær foranstaltning. I Aalborg var der langs begge Vesterås bredder en vold med en tør grav uden for den ydre vold,17 og også i Ribe lå en grav langs ydersiden af Stampemøllestrømmen. Disse ydre volde kan næppe have haft nogen reel fortifikatorisk funktion, med mindre en eventuel palisade i Aalborg har ligget på den ydre vold og altså uden for Vesterå. Ved både Ribe, Kolding og Aalborg har man arbejdet på at hæve vandstanden i gravene ved anlæggelse af kanaler og opstemninger af vandområder og åløb i omegnen. I disse tilfælde kan de ydre volde, især for Ribes vedkommende, have fungeret som diger for at holde vandstanden i gravene. Nyborgs udaterede bybefæstning kunne måske også ses som tilhørende denne periodes anlæg med sine store vandværker og den i forskningen lidet omtalte kampestensmur, som afgrænsede det middelalderlige Nyborgs nordlige del.18 Bymuren i Åhus i Skåne er den eneste parallel til denne mur og passer også sammen med dateringen af Nyborgs befæstning til 1300-tallet.
En lang række mindre anlæg fra perioden er påvist, men der er intet skarpt skel til den ovennævnte gruppe. Varberg fik sandsynligvis i 1200-tallet et anlæg med kunstige, vandfyldte grave og en dobbelt vold,19 og parallellerne til Aalborg er oplagte. Af Faaborgs befæstning er kun én grav påvist,20 og denne har fungeret som en spærre over tangen, byen lå placeret på. Af samme type var Skælskørs næsten ukendte befæstning, der ifølge overleveringen er fra 1200-tallet.21
Køge og Malmøs befæstninger bestod begge af vold og grav af en uanseelig størrelse. Ikke desto mindre er det netop disse to byer, der nævnes af Christian 1. som velholdte bybefæstninger og eksempler til efterfølgelse. Ordet befæstning indgår rent faktisk ikke i kilden, og kongen har også haft klare interesser i, at toldgrænserne blev opretholdt, så det kan ikke udelukkes, at anlæggene nærmere har fungeret som toldgrænse.
Steges befæstning med vold og grav kan ses som et senmiddelalderligt anlæg, og en mulig datering er sat til 1430’erne.22 Anlægget kan dog være betydeligt ældre, og rent typemæssigt passer det bedre ind blandt de højmiddelalderlige anlæg. Odenses befæstning, der primært bestod i omlæggelsen af Byens Bæk til at gå nord om byen og omslutte denne, før den igen løb sammen med Odense Å,23 har ikke tidligere været dateret. Inden for de senere år har man påvist en kunstig grav, dateret til 1400-tallet, længere mod vest, end hvad man hidtil har antaget for byens afgrænsning i denne retning, og befæstningshistorien må for Odenses vedkommende revurderes.24 Senest er en befæstning af anseelige dimensioner påvist arkæologisk øst for Horsens’ centrum. Tre forskellige anlæg har afløst hinanden på stedet, alle dateret til middelalderen.25
1300-tallet var som bekendt en periode med krig og uro, og i 1326 blev Valdemar 3. tvunget til at underskrive en håndfæstning, der gav borgerne mulighed for at befæste deres købstæder:
Fremdeles skal borgerne i Lund og de andre Bymænd fra Torvekøbingerne have fuld mulighed og fri lejlighed til at befæste deres Stad og Byer med Palisader, Voldgrave, Mure og Forsvarsværker til hele rigets og deres eget Tarv og Forsvar, saa godt de kan.26
Det kan meget vel være på borgernes eget initiativ, at byerne blev befæstet i dette tidsrum. Kongemagten har næppe på noget tidspunkt i hele middelalderen stået svagere end i denne periode, og det er åbenbart blevet udnyttet til at give købstæderne mere magt. Den uro, der herskede i landet, har selvfølgelig også nødvendiggjort en befæstning. Af befæstninger, der kan tilhøre denne periode af befæstningsbyggeri, findes Lund, Åhus27 og Køge og måske også Malmø, Horsens og Aabenraa. At borgerne selv har stået for befæstningen, kunne være en forklaring på, at Køges befæstning blev anlagt uden tilknytning til en kongelig borg.
Sikre efterretninger om bybefæstninger på kongeligt initiativ i 1300-tallets begyndelse haves om Erik Menveds befæstning af Kolding i 1313. Arkæolog Vivi Jensen har foreslået, at befæstningen i Kolding faktisk er ældre end 1313, da Gråbrødreklostret mod vest ikke blev inddraget i befæstningen.28 Dette kan dog også opfattes således, at byens sikkerhed ikke var befæstningens primære funktion, men at det nærmere var en styrkelse af den kongelige borg.
Anlæggene fra perioden ligger spredt i hele det middelalderlige Danmark, og det er svært at se et bestemt geografisk tyngdepunkt i materialet. Dette tyder på, at man i alle egne af landet følte sig udsat, ikke kun i grænseegnene som i senmiddelalderen. I Kolding, hvor bybefæstningen kan ses i forbindelse med Erik Menveds opførelse af tvangsborge – borge rettet mod egen befolkning – i Jylland (Kalø, Bygholm samt ved Viborg),29 er det svært at forestille sig, at byen befæstes for at beskytte borgerne. Det virker snarere som en magtdemonstration fra kongens side på lige fod med den samtidige oversvømmelse af Viborgs Søndersø-området. Som nævnt blev ydre bydele muligvis afskåret fra resten af byen ved befæstningen.
I en periode med så mange indre stridigheder i landet burde det være muligt at skelne mellem befæstninger til landets forsvar og befæstninger til beskyttelse mod overgreb fra andre og mindre trusler end en udefrakommende hær. Nogle af de mindre bybefæstninger fra 1300-tallets første halvdel kan således ses som kollektive udgaver af de befæstede gårde kendt fra denne periode, hvor blandt andet omsværmende lejesoldater efter sigende var et stort problem. Med andre ord: Alle bybefæstninger var ikke opført for at kunne stoppe en hær. Nogle har blot været en foranstaltning for at holde uønskede elementer ude af byen, når porten var lukket om natten.
De tidligste bymure
En helt ny konstruktion i Danmark i 1300-tallet er bymuren. Åhus blev forsynet med en naturstensbymur, Trelleborg fik måske en lignende,30 og Kalundborg, København og Flensborg fik teglstensmure.
I Europa havde sådanne mure eksisteret siden 1100-tallet. Lübecks ældste bymur blev opført omkring 1180. I 1200-tallets begyndelse ny- og udbyggedes, under dansk herredømme, anlægget til at omfatte hele den lybske halvø, og det blev fuldt på højde med, hvad der fandtes i Europa på denne tid.31 Det var derfor ikke, fordi bymure har været en ukendt befæstningstype, at de ikke blev opført i Danmark i 1200-tallet. Der må ligge andet til grund for, at sådanne ikke blev opført de næste knap 100 år på gammel dansk grund. Der må være tale om en forskel i magtforholdet mellem byen og borgerne på én side og kongemagten på den anden. De nordtyske byer vides at have stået både friere og stærkere i forhold til kongen, end tilfældet var i Danmark.32 De fleste af de nordeuropæiske bybefæstningsanlæg fra denne tid skal ses i forbindelse med Hansaen og dennes byggekultur. Muligheden for, at man slet og ret har anset sådanne anlæg for unødvendige i 1200-tallets Danmark, skal også tages i betragtning. Utallige forhold kan have spillet ind.
Valdemar Atterdag må anses som den store entreprenør af danske bymure i højmiddelalderen og er regnet for bygmester af Kalundborgs og Flensborgs bymure og af Vordingborgs mure, der i konstruktionen ikke adskiller sig fra samtidens bymure. Undersøgelser har dog vist, at der nok aldrig har været bybebyggelse inden for murene.33 Valdemar Atterdag har desuden, ifølge traditionen, opført en strækning af Visbys bymur, hvor en breche blev gennembrudt i muren under angrebet i 1361. Københavns mur har tidligere været set i sammenhæng med Flensborgs og Kalundborgs bymursanlæg, men nyere dateringer har vist, at muren, i hvert fald på den nordlige strækning, kan være et halvt århundrede ældre og dermed det tidligste bymursanlæg på dansk grund. Sveriges ældste bymur er Kalmars fra omkring 1300, hvor man fra opførelsestidspunktet havde svagt fremspringende flankeringstårne.34 Der er altså
