anlagt under Christian 4. (1588-1648) foruden allerede eksisterende befæstninger og byer, der er udbygget i samme periode.
Hovedstaden og flåden
Christian 4. satsede voldsomt på udbygningen af rigets flådehavn i København samt forstærkning af byens befæstning. I perioder forestod kongen personligt ledelsen af dette arbejde og interesserede sig såvel for helheden som den mindste detalje. Det var dog ikke nok for den foretagsomme konge. Der måtte en hel ny by til, og den fik navnet Christianshavn. Anlæggelsen af byen blev påbegyndt i 1617. De to byer var adskilt af havneløbet, og for at lette trafikken byggedes Knippelsbro med tilhørende dæmningsanlæg. I 1618 stod broen færdig, og 1639 fik byen købstadsprivilegier.
Den var tænkt stort og var en drøm om at skabe en by med en optimal gadeplan, der tilgodeså både civile og militære behov, en idealby. Der foreligger en række forslag til byens udformning. Det ældste projekt var tænkt med otte radialt anlagte gader strålende ud fra et torv, hvor midteraksen var den væsentligste med en kanal med gader på begge sider ind mod torvet og fortsættende som en gade på den modsatte side mod anlæggets eneste port ud mod Amager. Byen var disponeret til at rumme omkring 5.000 mennesker og tænkt som en selvstændig by. Projektet blev dog aldrig gennemført, da man i stedet valgte en byplan med parallelle og krydsende gader. Som selvstændig by burde byen have fået et rådhus, men dertil lå byen alligevel for tæt ved København, og allerede i 1674 ophørte Christianshavn med at være en selvstændig by.
Til udrustning af flådens skibe blev der sydøst for slottet bygget et helt nyt havneanlæg: en krigshavn eller søarsenal omkring et havnebassin på 78½ x 78½ meter. På vestsiden blev opført et 160 meter langt tøjhus, mod øst en proviantgård af samme dimensioner, og mod syd blev anlægget lukket af dels et lavere galejhus, dels et svovlhus, som lå på hver side af den kanal, som førte ind til det beskyttede havnebassin. En selv efter europæiske forhold moderne indretning.15 Nord for dette anlæg ved Bremerholmen udvidede kongen skibsbyggepladsen, så der blev tale om et stort anlæg med tre dokke, ankersmedje, rebslageri og andre indretninger nødvendige ved et større skibsbyggeri. (I Jane Jark Jensens artikel er der en nærmere præsentation af Bremerholm med videre). Ved Bremerholm blev der bygget mange skibe for at udbygge flåden og erstatte de adskillige skibe, der blev sat til i søslagene.
Både sejre og nederlag var der i stort tal. Ved søslaget i 1644 på Kolberger Heide og et efterfølgende søslag i Femern Bælt mistede den danske flåde mange skibe. På trods af det gøres antallet af danske krigsskibe i 1648 op til hele 41 skibe med plads til 1.067 kanoner. I 1596 bestod flåden kun af 22 skibe med plads til 588 kanoner. Dog blev ikke alle skibe bygget i København. Kongen byggede nemlig også orlogsskibe i Nakskov, Flensborg, Neustadt og ved Akershus.16
FIG. 7.
Projekter til planløsningen af den nye by Christianshavn. Byen kom til at ligge så tæt på residensstaden København, at det reelt blev en satellitby. Øverst en plan fra 1617 med radiært gadenet. Nederst en plan fra omkring 1636 med vinkelret gadesystem.
Grænseværn mod Sverige
I årene forud for Kalmarkrigen (1611-1613) blev grænsen til Sverige yderligere befæstet. Arbejdet med at udbygge grænsefæstningen Varberg på Hallandskysten, som var blevet påbegyndt under Frederik 2, blev fortsat og færdiggjort med vældige bastioner, så den nu fremstod som et moderne anlæg.
FIG. 8.
Københavns befæstning, 1648. Ved havneløbet ses søarsenalet. Tegning af Otto Heyder.
Længere mod nord ved grænseelven Göta udbyggedes Bohus fæstning ligeledes med bastioner.17 Denne befæstning var af stor strategisk vigtighed, da den lå ved svenskernes korridor til Kattegat. I 1612 blev byen Konghelle nær Bohus fæstning brændt ned af svenskerne, og for at sikre byens borgere bedre befalede kongen, at byen skulle flyttes til en plads på en ø helt tæt ind under den stærke Bohus fæstning. Den nye by fik med tiden indarbejdet navnet Kungälv og blev ikke sikret på anden måde end ved den beskyttelse, borgen og beliggenheden i elven gav. Byplanen er i nogen grad bestemt af øens form og færgestederne og har kun et tillempet struktureret gadenet. Svenskerne havde gennem mange år haft den vigtige grænsefæstning Älvsborg på stedet, og den var placeret et kun kort stykke længere oppe ad elven.18
FIG. 9.
Varberg fæstning omkring 1660 set mod vest. De store bastioner dominerer anlægget. Bastionerne er forsynet med tilbagetrukne kanonstillinger, hvor bastionerne møder kurtinerne. Det giver en optimal mulighed for at bestryge kurtinerne. Mod nord, hvor adgangen til borgen ligger, er anlægget forstærket med en forborg. Hermandies, 1672.
Sydpå skete der en voldsom udbygning primært af fæstningen omkring byen Halmstad, hvor bastioner også kom til at spille en dominerende rolle. Fæstningerne i Bohus, Varberg og Halmstad havde sammen til opgave at modstå et eventuelt svensk angreb og være udgangspunkt for danske togter ind i Sverige mod blandt andet Jönköping.19
I det nordøstligste hjørne af Blekinge blev en helt ny fæstning grundlagt ude ved kysten, den bar navnet Christianopel. Byen blev anlagt på en smal ø med et lige gadenet, torv og en befæstning med otte bastioner. Fæstningen var placeret her for at skabe modvægt til svenskernes store befæstning ved Kalmar lidt længere oppe ad østkysten.20 Under Kalmarkrigen blev Christianopel løbet over ende af svenskerne, men efterfølgende genopbygget, da byen igen kom på danske hænder.21
FIG. 10.
Plan over den danske grænseby Kungälv (og fæstningen Bohus). Anlægget ligger som en prop i Götaelven og var derfor af stor strategisk vigtighed for både svenskere og danskere. Selve byen lå ubeskyttet under fæstningens mure. Formentlig Isaac van Geelkerck, 1650.
Flere befæstede byer mod nord
Danmark havde klaret sig hæderligt i Kalmarkrigen og blandt andet indtaget Kalmar by og fæstning foruden Älvsborg fæstning. Christian 4. var endnu en rig konge og efter krigens afslutning i 1613 fortsatte han sine store byggeplaner. Markant blandt disse projekter er den helt nye befæstede by Christianstad i den vestlige del af Blekinge på en ø i Helgeå 20 kilometer fra kysten. Her var der ingen ældre anlæg at tage hensyn til, så her kunne en idealplan gennemføres. Kongen var i egen person med i 1614, da byens strengt rektangulære form på godt 850 x 350 meter i grove tal blev udstukket.22 Byen blev anlagt med et retvinklet gadenet og to torve, og dens befæstning bestod af vældige jordværker. På hver af langsiderne mod øst og vest var der fem store bastioner. På smalsiderne mod nord og syd var byens to porte anbragt med foranliggende vindebroer og yderligere befæstet med raveliner.
I Norge omstrukturerede og nyanlagde Christian 4. ligeledes en række byer. Der blev udarbejdet planer for seks byer i landet, hvilket var halvdelen af landets samlede bestand af købstæder. Heraf er det særligt værd at lægge mærke til Christiania, vore dages Oslo, og Christiansand, da de hver på sin måde repræsenterer de byplanlægningsidealer, som var herskende i Europa.23 Anledningen til at flytte og nyanlægge Christiania var en altødelæggende brand, som stod på i tre dage i 1624.
