1: Iværksætterranglister
Kilde: OECD (2002, s.33), Hancock og Bager (2001, s.46) og Erhvervs- og Boligstyrelsen (2003, s.119 og 121)
Det ligner derfor lidt af et erhvervspolitisk tagselvbord, når vi blandt de europæiske lande vælger det land, vi skal sammenligne os med, hente inspiration fra og nå op til, hvis vi vil placere os i den europæiske iværksætterelite.
Lad det så i øvrigt ligge, at både OECD og GEM-rapporten har Mexico som den højest placerede iværksætternation, og at GEM-rap-porten i de efterfølgende år fra 2002 til 2004 har Thailand, Uganda og senest Peru som nummer 1. Er det mon blandt disse lande inspirationen til vækst og fornyelse ligger? Det er værd at bemærke, at Mexicos placering på OECD-ranglisten ene og alene skyldes, at GEM-rapporten, som nævnt ovenfor, indgår som en af faktorerne bag indekset. De to øvrige faktorer, etableringsraten og virksomhedsomsætningen, kan ikke opgøres for Mexico. Dertil kommer, at en nærlæsning af de bagvedliggende statistikker viser, at finnernes høje placering i 2000 skyldes et ekstremt stort antal virksomhedslukninger i starten af 1990’erne! Virksomhedslukninger, der ganske vist skaber en topplacering på virksomhedsomsætningen, men vel reelt kun kan have beskeden indflydelse på finnernes iværksætterlyst i 2000?
Det er med andre ord fortsat mere end problematisk at sige noget om landenes indbyrdes placering, og man fristes derfor på baggrund af Danmarks Statistiks opgørelse til at opfordre til, at vi bare skal være os selv. Når det gælder etableringsraten, ligger Danmark nemlig allerede helt i top på en flot anden plads. Denne topplacering er da også budskabet i Økonomi- og Erhvervsministeriets nye iværksætterindeks, som bygger på en række indikatorer for iværksætteraktiviteten. Heri fremgår det blandt andet:
“Danmark har en opstartsrate på 10 pct. Det vil sige, at antallet af nye virksomheder i den harmoniserede statistik svarer til 10 pct. af bestanden af virksomheder. Det er på niveau med opstartsraten i USA og blandt de højeste i Europa. … Tidligere var der meget store forskelle i opgørelsesmetoden, og dengang forekom det, som om opstartsraten var særskilt lav i Danmark. Det er altså ikke tilfældet” (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2004, s. 18).
Vi har med andre ord ikke for få nyetableringer, så alt burde vel egentlig være godt. Det er det imidlertid ikke, for der er i stedet identificeret et nyt problem. Der er for få vækstskabere blandt de nye virksom heder i forhold til andre lande. Der skal derfor gøres en indsats for at skabe mere vækst i de nystartede virksomheder, hvilket kun kan ske gennem sikring af bedre rammebetingelser, fx adgang til kapital, forskning osv.
Nu er det igen svært at være uenig i, at det kan være formålstjenligt at skabe mere vækst blandt iværksættere, men set i lyset af, hvor vanskeligt det reelt er at identificere og sammenligne antallet af iværksættere på tværs af lande, kan det forekomme illusorisk at sammenligne antallet af vækstiværksættere. Derfor kunne indlægget slutte her med en anbefaling om at glemme de internationale ranglister, da sammenligningsgrundlaget er og bliver for uensartet.
Vækstperspektivet er imidlertid interessant, fordi det sætter fokus på et centralt erhvervspolitisk spørgsmål: Skal man forsøge at forstærke væksten blandt de få, eller skal man forsøge at øge antallet af iværksættere? Her kan de eksisterende statistikker bruges til at skabe indblik i, hvor meget de nye virksomheder bidrager med, og hvem der bidrager med mest.
5 DE NYE VIRKSOMHEDERS BIDRAG
I de sidste 15 år er der årligt etableret fra 13.000 til godt 18.000 nye virksomheder i Danmark, jf. venstre akse i figur 1. Forbrugsfesten i midten af 80’erne skabte mange nye virksomheder, hvilket kartoffelkuren satte en stopper for, og antallet raslede ned til et absolut minimum i 1988. Fra 1989 til 1999 ligger antallet af nyetableringer på et konstant niveau, der stort set er upåvirket af, om opfattelsen er, at der er for mange eller for få. Forskydningerne igennem hele perioden afspejler i et vist omfang konjunkturerne, hvor især bygge- og anlægssektoren kan forklare en væsentlig del af de årlige udsving. Stigningen på 30 % fra midten af 1990’erne frem til år 2000 er således reelt båret af en markant tilvækst i antallet af nye virksomheder inden for bygge- og anlægssektoren samt en fordobling i antallet af nye it-virksomheder. Nedgangen i de samme sektorer kan endvidere forklare faldet fra 2000 til 2001.
Figur 1. Nyetableringer og samlet omsætning i disse, 1985-2001
Kilde: Bøegh Nielsen m.fl. (1992), Erhvervs- og Boligstyrelsen (2003) og Danmarks Statistik (2003)
I løbet af samme periode er den årlige omsætning fra de nyetablerede virksomheder steget fra et lavpunkt på under 5 milliarder kroner i 1993 til knap 10 milliarder kroner i 2001, jf. omsætningstallene, der er angivet på højre akse i figur 1. Det højere omsætningsniveau i de seneste år hænger sammen med den bagvedliggende tendens, at stadig flere virksomheder etableres i selskabsform. De fleste virksomheder etableres fortsat som personligt ejede, men andelen af nye virksomheder, der etableres i selskabsform, er stærkt stigende. I perioden 1990-1995 udgjorde andelen af enkeltmandsfirmaer typisk omkring 90 % af samtlige nyetableringer, men denne andel var faldet til 68 % i 2001. Den samlede årlige omsætning fra iværksætterne på knap 10 mia. kroner svarede til omkring 0,5 procent af den samlede omsætning i Danmark.
Når det bliver fremført som et af de centrale argumenter for den megen iværksætterfokus, at der er en sammenhæng mellem den samfundsøkonomiske vækst og nye virksomheder, så antyder ovenstående, at det reelt forholder sig sådan. Det er imidlertid ikke iværksætterne, der skaber væksten, men derimod den økonomiske vækst, der giver plads til de mulighedsdrevne danske iværksættere, som der ifølge Hancock (2005) er flest af.
6 VÆKSTSKABERNE BLANDT IVÆRKSÆTTERNE
De nye virksomheders bidrag som vækstskabere skal med andre ord ikke overvurderes. Både ud fra en her og nu vurdering og set over en længere periode er bidraget beskedent. Kjeldsen og Nielsen (2004) viser således, at langt de fleste nye virksomheder forbliver små enkeltmandsvirksomheder uden den store beskæftigelsesmæssige eller økonomiske betydning. Efter 6 års levetid er det kun 10 % af de nyetablerede virksomheder, der omsætter for mere end 1 mio. kr. om året. Denne gruppe tegner sig imidlertid for en meget stor del af de nyetablerede virksomheders samlede økonomiske bidrag, idet de står for knap 70 procent af den samlede beskæftigelse, 80 procent af værditilvæksten, mere end 85 procent af omsætningen og næsten hele eksporten. Den samlede omsætning i de nye virksomheder, der blev etableret i 1995 og 1996, var i 2001 forøget med 6 mia. kroner – fra 10 til 16 mia. kroner. I samme periode øgedes den samlede omsætning i byerhvervene med 615 mia. kroner. Undersøgelsen viser endvidere, at vækstskaberne findes inden for de mere traditionelle erhverv, industri, bygge og anlæg og engroshandel, og at de er nogenlunde jævnt fordelt ud over landet.
7 KONKLUSION OG ERHVERVSPOLITISKE IMPLIKATIONER
Konklusionen på dette indlæg er, at ud fra de sidste 10 års iværksætterdebat er der stadig ikke meget, der tyder på, at det giver mening at foretage internationale sammenligninger af iværksætteraktiviteten i forskellige lande. Markante forskelle i opgørelsesmetoder og erhvervsstrukturer gør det vanskeligt at forestille sig, at sammenligninger er fornuftige inden for de næste 10 år. Hermed ikke sagt at forskningen i iværksætteri er eller har været værdiløs – tværtimod! De danske GEM-rapporter, iværksætterportrætterne og en lang række andre publikationer har bidraget til en langt bedre forståelse for de danske iværksætteres betydning, vækst og vilkår. Det er derfor både synd og skam, hvis disse bidrag
