konflikter og følelser. I stedet klarer institutionerne disse konflikter for borgeren ved at tage sig af den politiske kamp mellem vigtige samfundsgrupper (parlamentet), af brutalitet og kriminalitet (fængsler), af sygdom og død (hospitaler). Anthony Giddens har kaldt denne proces for ‘udlejring’ af sociale funktioner som et led i ‘aftraditionaliseringsprocessen’ (Giddens 1990; 1991). Den liberale stat har tilsyneladende skabt et velfungerende fællesskab. Et fællesskab, der både rummer stor koordineringsevne og fælles handlekraft og store muligheder for den enkelte borgers selvrealisering.
Men det betyder ikke, at opbakningen til fællesskabet er blevet fuldstændig. Eller man kan sige: Det betyder ikke, at det er lykkedes staten at få alle grupper til at føle sig velkomne i fællesskabet. Terrorismen findes stadig – nu i form af anarkister, guerillaer og politiske terrorister (f.eks. Rote Armé Fraktion og De Røde Brigader). Ifølge det begrebsapparat, der er præsenteret her, må vi forstå dette således, at det statslige fællesskab endnu ikke har konfronteret sig med afgørende konflikter, hvis der stadig findes terrorisme. Hvor fortrængningen i alt væsentligt dominerer som kollektivt psykologisk forsvar, så er terroristens fortsatte tilstedeværelse udtryk for, at det primitive forsvar stadig optræder i fællesskabet.
Accepterer man denne pointe, har det konsekvenser for vores statsforståelse. Den betyder nemlig, at nationalstaten først modnes som fællesskab meget sent, selv i traditionelt ‘civiliserede’ lande som Storbritannien (IRA), Spanien (ETA), Italien (De Røde Brigader) og USA (The Weathermen). Når terrorismen ikke forsvinder efter 1870, må vi forstå det således, at de statslige fællesskaber endnu ikke er lykkedes med at skabe kompromiser, hvor ingen identiteter føler sig så truede, at de griber til vold.
I denne periode bliver det endnu tydeligere, at terrorister har en syndebukfunktion i det statslige fællesskab. De afgørende konflikter lader til at opstå ved opkomsten af ressourcestærke grupper i staten, hvis ideologi og livsform ikke kan indpasses i den liberale, nationale statsform. Men som nævnt er denne statsform blevet til gennem en serie fortrængninger. Disse fortrængninger viser sig i perioden 1870-1989 at være for rigide til at rumme f.eks. regional selvbestemmelse (IRA og ETA) eller mindre monolitiske statsapparater (De Røde Brigader og Rote Armé Fraktion). De nævnte terrorbevægelser rejser dermed – i forvansket form – reelle konflikter inden for det nationale statsfællesskab. Konflikter, der er blevet fortrængt i forbindelse med denne stats dannelse. Som et forsvar mod disse konflikter dæmoniseres deres konkrete form: terrorbevægelserne.
Terrorisme som mangel på kollektiv modning – både hos stat og terrorist
Konkluderende kan det siges, at terrorismebegrebet er snævert knyttet sammen med staten. Man kan dermed påstå, at terrorismefiguren ikke er nogen ny opfindelse, men tværtimod optræder i de fleste statsdannelsesprocesser gennem historien. Dæmoniseringen af terroristen er udtryk for en fraspaltning og dermed for et primitivt forsvar. Men indholdet og udtrykket af dette forsvar ændres efterhånden, som større og større dele af staten bevæger sig imod fortrængning. Terrorismen bliver afgrænset til færre områder af samfundslivet og til mindre grupper af mennesker.
Litteratur
Alsted, Jacob (2001). De menneskelige samfunds udvikling – en kritisk introduktion til historisk sociologi, København: Roskilde Universitetsforlag
Alsted, Jacob (2004). “Staten i makrohistorisk perspektiv”, i Lars Bo Kaspersen & Flemming Mikkelsen (red.), Historisk Sociologi, København: Forlaget Sociologi
Alsted, Jacob (2005). A Model of Human Motivation for Sociology, Frankfurt am Main: Peter Lang
Berger, Peter & Thomas Luckmann (1966). Den Samfundsskabte virkelighed, København: Lindhart og Ringhof
Bion, Wilfred R. (1961). Experiences in Groups, London: Tavistock Publications
Elias, Norbert (2000). The Civilizing Process, Oxford: Blackwell Publishers
Esmark, Kim (2002). De Hellige Døde og den Sociale Orden, Institut for Historie og Samfundsforhold. København, RUC.
Esmark, Kim & McGuire, Brian Patrick (1999). Europa 1000-1300, København: Roskilde Universitetsforlag
Foucault, Michel (1975). Surveiller et Punir, Paris: Gallimard
Gabrielsen, Vincent (2001). “Economic Activity, Maritime Trade and Piracy in the Hellenistic Aegean”, Revue des Études Anciennes, vol. 103, s. 219-240
Gabrielsen, Vincent (2003). “Piracy and the Slave-Trade”, s. 389-404 i Andrew Erskine (red.), A Companion to the Hellenistic World, Oxford: Blackwell.
Giddens, Anthony (1990). Consequences of Modernity, Cambridge: Polity Press
Giddens, Anthony (1991). Modernity and Self-Identity, Cambridge: Polity Press
Haslund, Ditte & Jacob Alsted (2004). “Organisationers modenhed”, Erhvervspsykologi, vol. 2, nr. 4, s. 50-73
Jensen, Kurt Villads (1993). “Bellum Justum i 1200-tallets vesteuropæiske tænkning og kirkens fred”, Historisk Tidsskrift, vol. 93, nr., s. 29-46
Kernberg, Otto F. (1976). Object Relations Theory and Clinical Psychoanalysis, New York: Jason Aronson
Kernberg, Otto F. (1998). Ideology, conflict and Leadership in groups and organizations, New Haven: Yale University Press
Lyth, Isabel Menzies (1989). The Dynamics of the Social, London: Free Association Books
Mann, Michael (1986). The Sources of Social Power, Cambridge: Cambridge University Press
Obholzer, Anton & Vega Zagier Roberts (2003). “Den besværlige person og den bekymrede organisation”, s. 189-201 i Obholzer og Roberts (red.), Det ubevidste på arbejde, København: Psykologisk Forlag
Spruyt, Hendrik (1994). The Sovereign State and Its Competitors, Princeton: Princeton University Press
Tilly, Charles (1990). Coercion, Capital and European States, Oxford: Blackwell
Visholm, Steen (2004). “Organisationspsykologi og psykodynamisk systemteori”, s. 23-48 i Torben Heinskou & Steen Visholm (red.), Psykodynamisk organisationspsykologi, København: Hans Reitzel
Конец ознакомительного фрагмента.
Текст предоставлен ООО «ЛитРес».
Прочитайте эту книгу целиком, купив полную легальную версию на ЛитРес.
Безопасно оплатить книгу можно банковской картой Visa, MasterCard, Maestro, со счета мобильного телефона, с платежного терминала, в салоне МТС или Связной, через PayPal, WebMoney, Яндекс.Деньги, QIWI Кошелек, бонусными картами или другим удобным Вам способом.
