og gaderne omkring den blevet opholdssted for byens voksende antal prostituerede og hjemløse, illegale indvandrere og stofmisbrugere, og det kan være ubehageligt at færdes på pladsen i de sene aftentimer, selv om det athenske politi patruljerer talstærkt på og omkring pladsen.
oaserne
Omónia og Síntagma er svære at undgå, når man befinder sig i byen, og det er der bestemt heller ingen grund til. Har man imidlertid fået nok af bilernes evige dytten, gadehundenes gøen og scooternes slalomkørsel i menneskemængden, findes der mange smukke og ikke mindst stille kontraster hertil. Både i og omkring Athen er der flere mindre bjerge, der skærmer byen for briser fra havet, og det bevirker, at byen, især i sommermånederne, kan være stegende hed. Solen brænder fra den skyfri blå middelhavshimmel, og det kan være lidt af en prøvelse at opholde sig i storbyen. Der er dog ingen grund til at lade sig afskrække; Athen byder på masser af oaser, der fungerer ganske glimrende som eksil fra og stille kontraster til det hektiske byliv.
Bag Parlamentsbygningen på Síntagma-pladsen finder man Nationalparken, en smuk og idyllisk have anlagt i 1840’erne, hvor grækerne også selv søger tilflugt. Parken er stor, og de mange små stier, der snørkler sig ind og ud mellem de høje træer, gør det muligt for en stund at finde skygge og ro under de høje træer og fare vild i en oase midt i den kaotiske storby. I parken kan man også beundre den nyklassicistiske Záppeionbygning, der bl.a. er tegnet af Theophilus Hansen. Záppeionbygningen bruges til konferencer og skiftende udstillinger, og den er åben for offentligheden. I bygningen er der en lille gårdhave, der er dejligt sval i de varme athenske sommermåneder.
Záppeionbygningen opfylder alle neoklassicistiske krav, og bygningens beliggenhed i Nationalparken midt i storbyen gør oplevelsen af bygningen unik ©Ture Andersen
storhed og (for)fald
Den græske hovedstad er altså en mangefacetteret storby, der huser det antikke og moderne, men også det storslåede og forfaldne. Inden for en radius af én kilometer og nogle steder på samme gade kan man opleve eksempler på enorm rigdom, storhed og overskud og uoverkommelig fattigdom, desperation og forfald. Athen rummer alle kontraster i den tætte bymidte.
Mellem Omónia og Monastiráki ligger Psirrí, der er kendt som ‘Athens Soho’. Kvarteret var i mange år en beskidt og forsømt plet i byen, men i forbindelse med OL blev også dette kvarter fornyet og istandsat, så det blev mondænt og næsten mainstream. Ved Psirrí-kvarterets kerne, Iróon-pladsen og i gaderne, der løber herfra, finder man genbrugstøj, krydderier, restauranter og masser af liv. Kvarteret er især mødested for byens yngre generationer og den kreative klasse, der nyder atmosfæren og livemusikken på områdets mange barer og klubber. I Psirrí kan man også besøge Athens store kød- og grøntmarked, hvor et mylder af mennesker gør deres daglige indkøb af fisk, kød og frugt og grønt. Såvel kød som grøntsager er meget billige her, og stemningen er fantastisk. De mange handlende råber om kap for at sælge, og der bliver duftet til og smagt på mange friske varer. Hvis man skulle få lyst til at smage på kødet, kan man besøge restauranten O Telis på gaden Evripídou. De har kun én ret på menuen – svinekoteletter! Til gengæld er der rigeligt af dem!
På kød- og fiskemarkedet på Athinás-gaden kan man købe de lækreste fisk, der lige er hevet op af havet, og lækkert kød i alle tænkelige udskæringer. Kødmarkedet ligger i en stor hal med mange små gader, hvor der som regel er tæt pakket med handlende og besøgende på markedets små spisesteder, hvor man kan smage kødet i tilberedt form
Bevæger man sig blot få hundrede meter væk fra Iróon-pladsen og de små snirklede gader omkring den og ud i yderkanten af kvarteret, er det imidlertid et andet billede, der tegner sig. For nu, hvor krisen for alvor ruller i moderlandet, og der for længst er lukket og slukket efter OL i 2004, er Psirrí igen blevet hjemsted for byens skyggeeksistenser. Mange af byens stofmisbrugere holder til omkring parken ved Elefterías-pladsen, og det kan være ubehageligt at færdes i området efter mørkets frembrud. Bygningerne her er meget forfaldne og overtegnede med graffiti. Vinduer og døre er sømmede til med træbrædder, og en del af byens duer har taget bolig i de åbne huller i de ødelagte bygningers facader. Også byens mange herreløse hunde nyder godt af de tomme bygninger i efterårs- og vintermånederne, hvor Athen kan være kold og regnfuld. Hundene bliver generelt behandlet godt af athenerne, og flere steder kan man se skåle med mad, der er sat ud til dem. Dog skal man være lidt påpasselig med at gå med mad på gaden – man kan risikere at få snuppet sin frokost af en snedig gadehund!
Om dagen kan man færdes helt trygt i Psirrí, og det er en meget speciel oplevelse at bevæge sig fra det turistvenlige Monastiráki til det forfaldne Psirrí. Men kvarteret er en del af byen, og som besøgende her bør man unde sig selv at opleve såvel byens sol- som skyggesider. Også Psirrí har sin helt egen charme.
Et kvarters gang mod nordøst fra Psirrí ligger Kolonáki, Athens velhaverkvarter, der strækker sig fra Síntagma i syd til Likavittós-bjerget i nord. Starter man sin dag i de labyrintiske gader i Psirrí for derefter at bevæge sig til Kolonáki, vil man opleve en skærende kontrast til trods for, at de to kvarterer ligger så tæt på hinanden. Kolonákis gader er anlagt vinkelret på hinanden, der er plantet træer, grønne planter og potter med blomster, bygningerne er storslåede, velholdte og graffitifri, og kvarterets beboere tilhører landets absolutte overklasse. Gaderne i området er blandt byens mest eksklusive adresser, og det er her, landets kendte musikere, politikere og filmstjerner holder til.
På den centrale plads, der deler navn med kvarteret, kan man sætte sig på en af pladsens cafeer og se og blive set, mens man drikker en af byens dyreste kopper kaffe. Selv om kvarteret på mange måder ikke er så charmerende som mange andre af byens områder, er Kolonáki interessant at besøge. Får man imidlertid nok af de fashionable butikker og de renskurede fortove i Kolonáki, kan man tage turen op på Likavittós-bjerget, der med sine 278 meter gør kvarterets gader til stejle og charmerende alléer. Der er en smuk natursti hele vejen op ad bjerget, og som belønning for gåturen får man uforstyrret udsigt til hele byen og på klare dage helt til havnebyen Piræus og halvøen Peloponnes. Har man fået nok af at gå, kan man snyde og tage kabelbanen til højens top.
plastiklamper og retsina
Grækenland har besøg af omkring 20 millioner turister årligt. De fleste besøger de græske øer, men mange rejser hertil for at se og mærke kulturen og historiens vingesus i landets hovedstad. En stor del af Grækenlands befolkning er da også på den ene eller anden måde beskæftiget med turisme, og det mærkes i Athen især i kvartererne Pláka og Monastiráki, hvorfra man har konstant udsyn til byens hovedattraktion Akropolis.
I de smalle og kringlede gader i Plákakvarteret, der ligger for foden af Akropolis, er små butikker klemt ind side om side, og de er fyldt til bristepunktet med alle tænkelige og især utænkelige former for merchandise og souvenirs lige fra gipsafstøbninger af klassiske græske skulpturer til mere kitschede ting såsom farvestrålende plastiklamper udformet som Akropolis. Selv om Pláka især i sommermånederne er tæt pakket med turister, skal man ikke gå udenom. Kvarteret er hyggeligt og rart, butiksejerne og restauratørerne er venlige, og det er rent faktisk muligt at få fingrene i gode ting såsom smukt kunsthåndværk i oliventræ eller elegante smykker til priser, som det forventes, man prutter om.
Bevæger man sig mod nordvest gennem de små gader, ender man i Monastiráki. Også dette kvarter er velbesøgt af turister, fordi det bl.a. rummer rester af Athens storhedstid i såvel den klassiske som den romerske periode. Romerne
