(2004): “Under masken på 8210”. www.hiphop.dk (http://hiphop.dk/interviews/Under-Masken-paa-8210/244,20; hentet 21.3.2004).
Mungham, Geoff; Pearson, Geoff (red.) (1978): Working-Class Youth Culture. London: Routledge og Kegan Paul.
Mørck, Yvonne (2005): “Intersektionalitet og diversitet – Fadimesagen”. Bech, Henning; Sørensen, Anne Scott (red.): Kultur på kryds og tværs. Århus: Klim.
Mørck, Yvonne (1999): “Faktisk er Blågårds Plads utrolig smuk – hårde drenge på Nørrebro”. Social Kritik 65/66: 45-58.
Muggleton, David (2000): Inside Subculture – The Postmodern Meaning of Style. Oxford: Berg.
Muggleton, David; Weinzierl, Rupert (2003): “What is ‘Post-subcultural Studies’ Anyway?”. Muggleton, David; Weinzierl, Rupert (red.): The Post-Subcultures Reader. Oxford: Berg: 3-23.
Pimp-a-Lot (2002): Uden om systemet. Uafhængig undergrundsudgivelse.
Pimp-a-Lot (2003): I r selv ude om d!. In the House Records.
Prieur, Annick (1999): “Maskulinitet, kriminalitet & etnicitet”. Social Kritik 65/66: 33-43.
Rasmus Poulsen (2003): “Westkyst ind til Benet”. Döner Magsin 1: 12-20.
De los Reyes, Paulina; Mulinari, Diana (2005): Intersektionalitet. Malmö: Liber.
Røgilds, Flemming (1995): Stemmer i et grænseland. København: Politisk Revy.
Røgilds, Flemming (2002): “Et nyt dansk råstof? – forskning i etniske minoritetsunge 1980-2001”. Amid Working Paper series 24.
Sandberg, Sveinung (2005). “Stereotypiens dilemma”. Tidsskrift for Ungdomsforskning 5, 2: 27-46.
Sandberg, Sveinung; Pedersen, Willy (2006): Gatekapital. Oslo: Universitetsforlaget.
Sernhede, Ove (1996): “Det fremmede – fascination og rædsel”. Social Kritik 45/46.
Sernhede, Ove (1999): “Alienation is our Nation – Reality is my Nationality”. Amnå, Erik (red.): Det unga folkstyret. Statens offentliga utredningar 93. Stockholm: 263-295.
Sernhede, Ove (2001a) “Los Angered og forstadens krigere”. Social Kritik 74: 39-50.
Sernhede Ove (2001b): “Svart Macho eller vit velour – Utenförskap, hip hop och maskulinitet i Det Nya Sverige”. Ekenstam, Claes; Johansson, Thomas; Kuosmanen, Jari (red.): Sprickor i fasaden – Manligheter i forandring: en antologi. Hedemora: Möklinta: Gidlunds förlag: 258-286.
Sernhede, Ove (2002): Alienation is My Nation. Stockholm: Ordfront förlag.
Sewell, Tony (1997): Black Masculinities and Schooling: How Black Boys Survive Modern Schooling. Staffordshire: Trentham Books.
Staunæs, Dorthe (2005): “Zombies and Clones in Diversity Management”. AMID Working Paper Series 40.
Staunæs, Dorthe (2004): Køn, etnicitet og skoleliv. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Staunæs, Dorthe (2003): “Where have all the subjects gone? Bringing together the concepts of intersectionality and subjectification”. Nora 1, 2.
Søndergaard, Dorte Marie (2005): “Making Sense of Gender, Age, Power and Disciplinary Position: Intersecting Discourses in the Academy”. Feminism & Psychology 15, 2.
Turco (P4L) (2005): Jeg frygter kun Allah (www.soundvenue.com, hentet 23.08.2005).
Willis, Paul (1978): Learning to Labour. Woordbridge: Ashgate.
Youngblood (1992): I am what I am. Soulpower.
ÅVP (2004): Flere sider af samme sag. In the House Records.
NOTER
1 Interview med TV2 Nyhedernes souschef Lotte Mejlhede, Mennesker og medier DR P1 5.8.2005, se også TV2 Nyhedernes redegørelse af 5.8.2005.
2 Dette skete i en pressemeddelelse, som imidlertid siden er fjernet fra menupunktet Pressemeddelelser på TV2’s hjemmeside. Se yderligere TV2’s redegørelse til Radio- og tv-nævnet af 24.8.2005, Radio- og tv-nævnets afgørelse om TV2 Nyhedernes Triple A-indslag 27.9.2005 samt pressemeddelelse fra Radio- og tv-nævnet af 28.9.2005.
3 Sociologien er for tiden fuld af kapitaler – ikke kun økonomiske, men også kulturelle, subkulturelle, sociale, politiske, lingvistiske etc. Jeg bruger i herværende sammenhæng verbet at kapitalisere for at understrege, at skabelsen af kapital er en aktiv proces. At kapitalisere henviser altså til de processer, hvor kapital skabes ud fra en bestemt “pool of styles, meanings and possibilities” (Willis 1978: 59), som igen er specifik for et socialt udgangspunkt. Pointen er, at de unge har mulighed for at iscenesætte en subkulturel stil, der implicit trækker på de latent positive konnotationer, der er knyttet til forestillingen om den etnisk-raciale anden. I denne position ligger med andre ord en mulighed for at kapitalisere, blandt andet fordi der til repræsentationer af den etnisk-raciale anden er knyttet forestillinger om sexethed og farlighed, som i et ungdoms- eller subkulturelt terræn kan være en form for ressource.
4 Jeg opfatter stile som klynger af symbolske og æstetiske udtryk, der i ungdoms- og subkulturer ofte skabes ved at trække på sociokulturelle udtryk hentet fra forskellige meningssystemer (bricolage). Tilsvarende betegner stiliseringsprocesser de processer, hvorved sådanne symbolske og æstetiske udtryk skabes og eksempelvis knyttes an til kroppen. At stilisere sit selv vil således sige at skabe – eventuelt delvist overtage – symbolske og æstetiske udtryk, og bære disse på kroppen, således at de kommer til at skabe bestemte reaktioner og konnotationer hos andre.
5 I en dansk kontekst er begrebet først og fremmest blevet anvendt af forskere med udgangspunkt i poststrukturalistiske strømninger (Kofoed 2005, Søndergaard 2005, Staunæs 2003 og 2004, 2005, dog også Mørck 2005).
6 Man kunne også anlægge det synspunkt, at man ikke bør reificere ‘backpackernes’ (traditionalisternes) definition af, hvem der er og ikke er hiphoppere, og at de unge, jeg har opholdt mig blandt, blot er en anden slags hiphoppere; eller hiphoppere på en anden måde, end backpackerene synes man skal være. Måske kan man tale om uddifferentieringen af en anden etnisk-racialt minoriseret subsubkultur, som man – med et provokerende udtryk, der refererer til subgenren perkerrap – kunne kalde ‘perkerhiphop’.
7 På et tidspunkt skiftede Nadim dog brugernavn til HotPerker, som ikke rummer nogen eksplicit reference til rap eller hiphop, men derimod accentuerer den mulighed for at ‘blive sexet’, der ligger i positionen som den etnisk-raciale anden.
8 Mht. Johnson og L.O.C. jf. henholdsvis Stougaard Pedersen og Krogh i denne udgivelse.
9 Hoes er en fordanskning af det engelske hoes, som igen er slag for whore, der betyder prostitueret. Jf. i øvrigt Krogh i denne antologi, s. 16, 127, 130.
10 Vendingen er principielt uoversættelig, men refererer til det engelske ‘ball’, som formelt leksikalt betyder bal (stort
