Hiphop i Skandinavien. Группа авторов

Чтение книги онлайн.

Читать онлайн книгу Hiphop i Skandinavien - Группа авторов страница 11

Hiphop i Skandinavien - Группа авторов

Скачать книгу

kønnede og aldersbetingede kropstegn, som de unge mænd er bærere af.14 Der kan være en ganske tæt sammenhæng mellem det farlige og det sexede, idet man kan være dangerously sexy, men også sexily dangerous. Man kan være farlig, fordi man er sexet, men også sexet, fordi man er farlig. I hvert fald hvis man er farlig på en cool måde, og det er netop det, hiphoppen giver mulighed for.

      De unge mænd kapitaliserer altså på at være positioneret som den etniskraciale anden ved at betone de latent positive aspekter ved netop denne position. Man kan tale om, at positionerne er dobbeltbundede. Muligheden for at kapitalisere ligger så at sige allerede i positionen som den etnisk-raciale anden. En position, der ganske vist måske i udgangspunktet er undertrykt og udgrænset, men som kan trækkes frem og accentueres i en kreativ stiliseringsproces. Ved at trække på hiphoppens stilunivers har de unge mulighed for at gøre deres kønnede position som etnisk-racial anden til afsæt for at blive sexet og/ eller farlig.

      For det andet kan de unges fascination af hiphop forklares og forstås som en bevidst og til tider ganske stærk identifikation med socialt og økonomisk underprivilegerede ‘sorte’ unge fra det urbane USA. Denne til tider helt eksplicitte identifikation med rap og hiphop er også påpeget af andre forskere (Prieur 1999, Mørck 1999, Esterle-Hedibel 2001, Sernhede 1999, 2001a, 2001b & 2002, Jensen & Hviid 2003, Sandberg & Pedersen 2006). Disse unge mænd identificerer sig med hiphop, fordi de opfatter sig selv som ekskluderede og i en situation, der er parallel med de ‘sorte’ amerikanske unges. De unge mænd identificerer sig altså på et symbolsk plan med en gruppe, de opfatter som værende i samme relative situation, selv om de godt ved, at de absolutte livsvilkår ikke er ens. De opfatter deres situation som homolog med situationen for ‘sorte’ unge i de underprivligerede dele af USA’s storbyer. Hiphop bliver da, som vi har set i afsnittet om kulturproduktion, et reservoir eller repertoire af kulturelle praktikker egnet til symbolsk at bearbejde, kommentere eller yde modstand mod disse livsvilkår (Sernhede 1999, 2001a, 2001b & 2002, Jensen & Hviid 2003, Røgilds 1995) – et afsæt for at formulere gadens politik.

      REFERENCER

      Agami, Al (1992): Deep Undercover. Funky Buddha.

      Alexander, Claire E. (2000): The Asian Gang – Ethnicity, Identity, Masculinity. Oxford og New York: Berg 2000.

      Alsop, Rachel; Fitzsimons, Anette; Lennon, Kathleen (2002): Theorizing Gender. Cambridge: Polity Press.

      Andreassen, Rikke (2005): The Mass Media’s Construction of Gender, Race, Sexuality and Nationality. Ph.d.-afhandling. Toronto Universitet.

      Bay, Joi; Drotner, Kirsten (1986): Ungdom: en stil, et liv. København: Tiderne skifter.

      Bennett, Andy; Kahn-Harris, Keith (red.) (2004): After Subculture – Critical Studies in Contemporary Youth Culture. New York: Palgrave.

      Bjurström, Erling (1997): Högt & lågt: Smak och stil i ungdomskulturen. Umeå: Boréa.

      Bourdieu, Pierre (1999): “Site Effects”. Accardo, Alain; Bourdieu, Pierre (red.): The Weight of the WORLD: Social Suffering in Contemporary Society. Cambridge: Polity Press.

      Bourdieu, Pierre (1996): “Et steds betydning”. Symbolsk makt – artikler i utvalg. Oslo: Pax forlag A/S.

      Brake, Michael (1985): Comparative youth Culture. London: Routledge

      Carrington, Ben; Wilson, Brian (2004): “Dance Nations: Rethinking Youth Subcultural Theory”. Bennett, Andy; Kahn-Harris, Keith (red.): After Subculture – Critical Studies in Contemporary Youth Culture. New York: Palgrave.

      Cohen, Albert K. (1955): Delinquent Boys. New York: The Free Press.

      Cohen, Phil (1972): “Subcultural Conflict and Working Class Community”. Working Papers in Cultural Studies 2.

      Cohen, Stanley (1972/2002): Folk Devils and moral Panics. London: Routledge.

      Crenshaw, Kimberle W. (1994): “Mapping the Margins – Intersectionality, Identity Politics and Violence Against Women of Colour”. Finneman, Martha; Mykitiuk, Rixanne (red.): The Public Nature of Private Violence. London: Routledge.

      Crenshaw, Kimberle W. (1989): “Demarginalizing the Intersection of Race and Sex: A Black Feminist Critique of Antidiscrimination Doctrine, Feminist Theory and Antiracist Politics”. University of Chicago Legal Forum. University of Chicago: 139-67.

      Esterle-Hedibel, Maryse (2001): “Youth gangs in France: A socioethnographic approach”. Klein, Malcolm W.; Kerner, Hans-Jürgen; Maxson, Cheryl L.; Weitekamp, Elmar G.M. (red.): The Eurogang Paradox. Boston: Kluwer Academic Publishers: 203-207.

      Frosh, Stephen; Phoenix, Ann; Pattman, Rob (2002): Young Masculinities. London: Palgrave.

      Gilroy, Paul (1993): “Between Afro-centrism and Euro-centrism: Youth Culture and the Problem of Hybridity”. Young 1, 2: 2-12.

      Grubert, Christian (2002): “Anmeldelse af Pimp-a-Lot Uden om systemet”. Gaffa (http://gaffa.dk/anmeldelser/view.php/mreview_id=24925; hentet 31.10.2005).

      Gudmundsson, Gestur (1992): Ungdomskultur – som overgang til lønarbejde. København: Forlaget Sociologi.

      Hall, Stuart; Jefferson, Tony (red.) (1975/1991): Resistance through Rituals: Youth subcultures in post-war Britain. London: Routledge.

      Hebdige, Dick (1979): Subculture. The meaning of style. London: Methuen.

      Hill Collins, Patricia (2000): “It’s all in the family: Intersections of Gender, Race and Nation”. Narayan, Uma J.; Harding, Sandra (red.): Decentering the center: Philosophy for a multicultural, postcolonial ands feminist world. Bloomington: Indiana University Press.

      Hill Collins, Patricia (1993): “Toward a New Vision: Race, Class and Gender as Categories of Analysis and Connection”. Race, Sex & Class 1, 1.

      Jensen, Sune Qvotrup (2002): De Vilde Unge i Aalborg Øst. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.

      Jensen, Sune Qvotrup; Hviid, Kirsten (2003): “Perkerrap, Ghettostøj og socialt arbejde”. Social Kritik 89: 22-41.

      Kofoed, Jette (2005): “Holddeling: Når der gøres maskulinitet og hvidhed”. Kvinder, Køn & Forskning 3: 42-52.

      Lykke, Nina (2003): “Intersektionalitet – ett användbart begrepp för genusforskningen”. Kvinnovetenskaplig Tidskrift 1.

      Mac an Ghail, Mairtin (1994): “The making of black English masculinites”. Brod, Harry; Kaufman, Michael (red.): Therozing Masculinities. Thousand Oaks: Sage.

      Mercer, Kobena; Julien, Isaac (1988): “Race, Sexual Politics and Black Masculinity: A Dossier”. Chapman, Rowena; Rutherford, Jonathan (red.): Male order: Unwrapping masculinity. London: Lawrence & Wishart.

      McDowell, Deborah E. (1997): “Pecs and Reps: muscling in on Race and the Subject of Masculinities”. Stecopoulos, Harry; Uebel, Michael (red.): Race and the subject of masculinities. Durham: Duke University Press.

      McCall, Leslie (2005): “Managing the complexity of intersectionality”. Signs: Journal of Women in Culture and Society 30, 3.

      McRobbie, Angela; Jenny, Garber

Скачать книгу