ik’ noget specielt/alle ved jeg er nasty /
jeg inviterer homies på den samme so, for alle ved der plads i /
Teksten må betegnes som decideret pornografisk. Den rummer således kendte pornografiske temaer som ‘cum-shot’et (“kommer i din mund baby”) og ‘gangbang’et, hvor en kvinde har sex med adskillige mænd (“inviterer homies på den samme so”).
Spørgsmålet er, hvordan man skal forstå dette tilsyneladende misogyne teksunivers. I et interview i magasinet Döner positionerer N.I.S. – som i mellemtiden har skiftet navn til Johnson – sig på en meget seksualiseret måde. Han positionerer sig dels i en dominerende position i forhold til kvinder, dels som en ung mand, der har let ved at tiltrække og gøre sig seksuelt attraktiv for kvinder:
Der er et eller andet over at møde en pige i byen fredag aften, lige få hendes nummer eller den anden vej rundt, og så kneppe hende ugen efter, på en hverdag. Jeg har været på cafe fem gange her i København, mens jeg har været her, og alle 5 gange har det været på en hverdag, og jeg har taget hjem og kneppet hende alle fem gange. Vildt fremmede piger jo. Det er rimeligt godt klaret. Det er god statistik. (Interview i Döner 1, 2003)
Den diskursive, og måske også reelle og praktiske, konstruktion af maskulin dominans er knyttet til en seksualisering af selvet, i det han også fremstiller sig selv som et seksuelt objekt:
Jeg møder kun de piger, som kigger på mig, og så ved de, at jeg er en player. De sidste 12 gange, jeg har haft sex, ville de have, at jeg skulle voldtage dem fysisk. Jeg har kvalt piger med mit bælte, givet dem flade i ansigtet, holdt kødknive op på struben af piger, fået dem til at sige ‘jeg er en lille so, jeg skal bare have pik’, flasker op i røvhullet på dem – jeg har gjort alle de nasty ting der, fordi de synes, at jeg ligner en forbryder, og det tænder de på. Og det er bare lidt svært at basere et forhold på en pige man har presset ned i en hovedpude med en kniv til halsen og kaldt for luder en hel aften. Det er sådan nogle piger, jeg tiltrækker, og det er jeg pissetræt af. (Interview i Döner 1, 2003, min kursivering)
Denne passage er særlig interessant i et perspektiv, der handler om forholdet mellem farlighed og sexethed. Johnson fremstiller sig her som en ung mand, der er sexet, fordi han er farlig. Og samtidig som en person, der aflæses som farlig, fordi han ‘ligner en forbryder’. At ligne en forbryder handler om stil, og om at stilen læses på en bestemt måde, når den kombineres med bestemte etnisk-raciale kropstegn. Kombinationen af hiphopstil, mørkt hår og brun hud gør således, at Johnson kan aflæses som en, der er farlig og dermed sexet. Eller farlig på en sexet måde. Således kommer Johnson som ikon eller seksuelt objekt til at bære alle de konnotationer med sig, der er knyttet til Vestens forestilling om den sorte mands seksuelle farlighed og genitiale overdimensionering, og som dele af amerikansk hiphop har taget til sig.11 Der er tale om en subjektiveringsproces, hvor Johnson ved hjælp af hiphop får fremstillet sig som både sexet og farlig. Man kan således sige, at det er ved at stilisere sit selv ved hjælp af elementer hentet fra hiphoppens subkulturelle univers, at Johnson får accentueret de latent positive aspekter, der findes i Vestens opfattelse af den sorte mand.
Interviewet med Johnson fandt sted, kort tid efter Pimp-a-Lot udgav deres første cd, Uden om systemet. På gruppens anden cd, I r selv ude om d!, er det pornoæstetiske og pornografiske univers nedtonet noget, bl.a. i kraft af en anden sammensætning af kunstnere. Selv om det pornoæstetiske kvantitativt fylder mindre, er det dog på ingen måde væk. Eksempelvis findes nummeret “Hvorfor gør D besværligt”, der starter med at parafrasere “Hoes i klubben” med ordene: “Hey – hva’ så der tøser / Vi elsker jer stadig væk ik’ / Men vi ved, I elsker pik”. Nummeret handler om at kvinder/piger, der er interesserede i sex, ikke skal komplicere relationen ved at foregive noget andet. Nummeret “Ta’ dit tøj” med omkvædet “Ta dit tøj af bitch fra top til tå” handler om gruppemedlemmernes virilitet og seksuelle præstationer. De misogyne kønskonstruktioner er imidlertid ikke nødvendigvis knyttet til konkret praksis i forhold til faktiske kvinder og piger. Under mit interview med Abu-Malek lægger han således stor afstand til eksempelvis voldtægt.
Det hidtil mest kontroversielle eksempel på maskuline positioneringer i perkerrappen er formuleret af rapperen Turco fra gruppen P4L. I nummeret “Jeg frygter kun Allah”, der i en periode har kunnet downloades på internettet, er det imidlertid ikke en seksualiseret form for truende farlighed, der udfoldes. Nummeret skildrer desperation hos en stereotypt fremstillet kriminel ung indvandrermand:
Glo den anden vej, for jeg er fucking gal / For mange psykiske skader har gjort mig unormal /
Fuck kartofler12 for har fand’me fået nok / Må snart finde nogen, så jeg kan gå lidt amok /
Jeg slår ham ned, tramper på hans hoved / Kartoflen ligger der har ingen nosser eller mod […]
fjern dig din dansker, eller jeg laver dig til kartoffelmos /
men kartofler er lige pludselig seje, når de står i flok /
men fuck jer, finder min kølle og går amok [samplede skudlyde] /
for jeg er fucking kold, er vant til vold / så smut du bare hjem med din mor og begynd og bol’
(“Jeg frygter kun Allah”, www.soundvenue.com, hentet 23.8.2005)
Hos Turco er denne voldsbesyngende skildring af desperation knyttet til en kritik af livsvilkårene i form af arbejdsløshed, diskrimination i nattelivet, politichikane og stigmatiserende mediediskurser. Misogynien og den stereotypt skildrede farlighed er således ikke det eneste indhold i perkerrappens tekster. Perkerrappen er derimod interessant som socialt fænomen, fordi konstruktionerne af den truende og seksualiserede unge indvandrermand optræder side om side med, og nogle gange i samme nummer som, tekster der tematiserer race, etnicitet og samfundsmæssig underprivilegering. Dermed bliver perkerrappen interessant for en analyse af, hvordan en mere eller mindre bevidst identifikation med det univers, der skildres i de amerikanske rapperens tekster, kan bruges om afsæt for en social kritik – en social kritik, der på grund af den uortodokse og provokerende form, bedst kan betegnes som gadepolitik.
Etnicitet er omdrejningspunkt i de af Pimp-a-Lots tekster, der har gadepolitisk indhold. Abu-Malek bruger ikke selv de ord, men han svarer bekræftende på mit spørgsmål om, hvorvidt de rapper om, hvordan det er at være indvandrer i Danmark. At bruge rappen til at fortælle om, hvordan det er at være indvandrer i Danmark, er således nært knyttet til at identificere sig med den situation, de ‘sorte’ rappere skildrer i tekster om marginalitet og vold.
SQJ: Så de grupper, du synes er fede, det er nogle, der fortæller om det virkelige liv.
ABU-MALEK: Ja. Der er også nogle, der har været inde og sidde, og nogle, der virkelig har haft det hårdt. Altså, jeg har selv snakket med dem. Jeg ved meget. Jeg går meget op i det og er bevidst om dem og sådan noget. Der er faktisk tre, der er blevet skudt, fra Rap-A-lot, og er døde: Big Mellow og Seagram og en, der hedder 45.
SQJ: Hvad hedder det … det, I så rapper om her. Det er på samme måde …
ABU-MALEK: Der er på samme måde …
SQJ: … om virkeligheden eller …
ABU-MALEK: … Det er derfor altså …
SQJ: … om hvordan det er at være indvandrer i Danmark.
ABU-MALEK: Ja, det er det. Det er det meget. Fx Mo Jay her: Han er på 2 numre. Der fortæller han også, hvordan det er at
