gangster’, siger jeg. ‘Keep it gangster’, siger Simon. Så finder Simon et instrumentalnummer på cd’en for at få Nuuradiin til at rappe over det. Det går nu ikke så godt. Nuuradiin kan ikke rigtigt finde rytmen. ‘Det er også et svært beat’, siger Simon.
‘Det er også, fordi jeg lige er startet på en ny skole. Jeg vil gerne være populær og sådan noget’, siger Nuuradiin pludselig, hudløst ærligt og smiler. (Fristedet d. 3.2.2005)
Man kan forstå Nuuradiins bemærkning om at blive populær ud fra følgende overvejelse: Hvis man som ung ‘sort’ i et vestligt land som Danmark føler sig nedvurderet og kigger sig om i den kulturelle horisont efter steder at gå hen, dvs. potentielt attraktive subjektpositioner at bebo eller indtage, er det oplagt, at hiphop og rap byder sig til. Hiphop og rap tilbyder en position, hvor ‘sorte’ unge kan gå hen, og hvor deres mørke pigmentering og sorte hår kan få værdi. Der er altså tale om en – i en vis forstand – positiv proces, der tilskriver værdi, snarere end en – i en vis forstand – negativ identifikation, der har marginalitet som omdrejningspunkt. Det er i den forbindelse relevant at skelne mellem identifikation og subjektivering. Identifikation betegner i almen sociologisk betydning processer, hvor sociale agenter helt eller delvist bevidst forstår sig selv gennem sammenligning med – eller spejling i – (forestillede) andre. Subjektiveringsbegrebet fanger mere subtile processer, gennem hvilke der skabes social identitet. Jeg bruger det som begreb for, hvordan sociale agenter tilbydes forskellige subjektpositioner, som de kan ‘bebo’, uden at der nødvendigvis er tale om en bevidst proces. En af de subjektpositioner, som de unge mænd, jeg har færdedes iblandt, tilbydes, er positionen som den etnisk-raciale anden.
Den type subjektiveringsproces, hvor de unge ved hiphoppens mellemkomst får mulighed for at kapitalisere på deres position som den etnisk-raciale anden, viste sig blandt andet i noget så tilsyneladende banalt som de unges brug af internettet. Blandt de unge, som jeg undersøgte, fandt en del af dagligdagen således sted foran computere, hvor de chattede og fik kontakt med andre unge. Chatsiderne var dels et vigtigt forum for at udvide en vennekreds af samme køn som en selv, dels et sted at indlede romancer, som så enten kunne forblive i cyberspace eller udvikle sig til konkrete fysiske møder.
Internettet er et interessant locus at studere subjektivering, fordi man på nettet har mulighed for at konstruere en virtuel identitet. På nettet har man mulighed for selv at vælge et brugernavn og man kan uploade billeder af sig selv, iscenesat på en måde, der understøtter den cyberidentitet, man stræber efter at opbygge. Med andre ord kan man på nettet opbygge en selvrepræsentation, der accentuerer de personlighedsaspekter, man finder attraktive eller forventer, andre vil finde attraktive. På den måde bliver netidentiteter vigtige, når man vil undersøge, hvilke identiteter, stile og selviscenssættelser de unge på en gang opfatter som mulige og attraktive – og dermed en genvej til at studere subjektiveringsprocesser blandt de unge. Eller med andre ord: Hvis de brugernavne og billeder, de unge uploader på nettet, siger noget om, hvilke subjektpositioner de unge mænd oplever, de har mulighed for at bebo, bliver nettet et vigtigt locus i en undersøgelse af de muligheder og begrænsninger, som danner rammen om de unges subjektivering. Således er de unge naturligvis ikke fuldstændig frisatte på nettet. Man kan dermed argumentere for, at de stile og selvopfattelser, som de unge udvikler i deres konkrete livssituationer, kommer til udtryk i en mere ekspressiv form i de unges selvrepræsentation på nettet. De ydre fysiske attributter, som for eksempel pigmentering, vil også være synlige på et profilbillede på det populære websted arto.dk Cyberfællesskaber giver imidlertid nogle ekstra frihedsgrader til at versionere de sociale identiteter, som hud- og hårfarve muliggør.
De unge, som jeg så chatte på internettet, valgte i høj grad brugernavne, der informerede mig om, at de i deres selvrepræsentation trak på rap- og hiphopkultur. Hamza fra Fristedet havde valgt navnet Thug-gangsta. Thug-gangsta refererer til rapperen 2Pac. Ordet Thug optræder særlig tit i forbindelse med 2Pac, som ofte er afbildet med ordet ‘Thug’ tatoveret med gotiske bogstaver hen over sin nøgne muskuløse overkrop. Hirsi havde valgt navnet Lil’ gangsta, et navn der refererer til, at han ikke er særligt høj. Abdilatif fra Bispehaven havde valgt navnet 8210-cent. 8210-cent er et spidsfindigt amalgam, der kombinerer postnummeret for Århus Vest med rapperen 50-cents navn. Endelig havde Nadim fra Fristedet valgt navnet Perker4Livet. Dette skal forstås i sammenhæng med Nadims proces med at tage identiteten som perker på sig, en proces jeg tidligere i feltarbejdet fik en vis indsigt i. På et tidspunkt fortæller Nadim nemlig, at han ikke brød sig om at blive kaldt perker, da han var yngre, men at han nu er ‘ligeglad’. På internettet går Nadim imidlertid skridtet videre. Han bruger termen perker som positiv identitetsmarkør og vælger dermed et navn, der indikerer, at det at være perker på den ene side er et livsvilkår og på den anden side er noget, man kan være stolt af. Samtidig er Perker4Livet en reference til en dansk rapgruppe med navnet Perker4life, som igen refererer til den amerikanske gangsterrap-gruppe N.W.A.s lp Niggaz 4 life (1991) (se nedenfor).7
Jeg har set Perker4livet og 8210-cents profilbilleder på arto.dk. 8210-cent viste mig sine profilbilleder “hvis du lover mig ikke at grine”. På billederne lignede han en rap- eller RnB-stjerne. Jeg har kigget på Perker4livets webprofil flere gange. Første gang noterede jeg i mine feltnotater, at “han ligner en mellemting mellem 50-cent og en RnB-sanger. Bandana under kasketten, som ifølge moden lige nu ikke er med bøjet skygge”, og anden gang at “på billedet i profilen ser Nadim ‘godt ud’. Han ligner en mellemting mellem en rapper og en RnB-stjerne. Der er tydelige referencer til ‘sort’ amerikansk populærkultur”. Cyberidentiteternes kombination af brugernavnene og egne uploadede billeder, hvor de unge mænd poserer som rap- eller RnB-stjerner, peger i retning af subjektiveringsprocesser, hvor de unge har mulighed for at tilskrive positionen som den etnisk-raciale anden værdi ved at iscenesætte sig selv på en måde, der stilmæssigt tydeligt relaterer til hiphop. Internettet er således et af de steder, hvor det demonstreres, hvordan de unge trækker på hiphop- og rapkultur, idet de ved at iscenesætte sig ud fra denne kultur og overtage dens stilelementer kan tilskrive positiv værdi til deres fysiske kropstegn. Denne selviscenesættelse kan give helt konkrete positive gevinster. Fx ved jeg, at Nadim ofte mødes med piger, han har fået kontakt til på nettet.
Hiphop kan imidlertid også spille en rolle for de unge i form af en egentlig bevidst identifikation med hiphoppens univers. I mit interview med Ali er han ganske eksplicit i sin parallelisering af eget liv og rappens tekstunivers.
SQJ: Hvad er dine yndlingsgrupper, hvis du skulle sige nogen?
A: Jeg hører mest … nok … 2Pac og sådan noget. Den stil der.
SQJ: Okay?
A: Han fortæller det, han oplever. Det er fedt nok at høre. Hans oplevelser …
Det er næsten det samme som os, hans det er lidt mere …
SQJ: Hvordan mener du, det er næsten det samme som jer?
A: Jamen, han var også sådan helt færdig, han gik ikke i folkeskole og sådan noget.
(Interview med Ali d. 7.11.2005)
Alis påpegning af, at 2Pacs liv “er næsten det samme som os” kommer, uden at jeg som interviewer har søgt at lede ham i denne retning. Som sådan står hans udsagn som en relativt stærk illustration af, at en del af disse unge mænd i høj grad spejler sig i rappens skildringer af marginalitet.
Unge mænd som Ali identificerer sig med en gruppe, de opfatter som værende i samme relative situation som sig selv (Sernhede 1999, 2001a, 2001b & 2002, Jensen 2002). De unge mænd trækker en parallel: På mange måder oplever de, at de er Danmarks underprivilegerede, etnisk-racialt minoriserede. Alis udsagn illustrerer dermed en negativ eller misantropisk dimension af relationen til rap og hiphop.
