Morton Fried,112 Elman Service,113 Henri J.M. Claessen og Peter Skalník,114 skelner mellem: 1. den helt akefale “stamme”, som ikke kender færre “embeder”, end der er kandidater til (for eksempel til gruppen af “ældste”), samt 2. “høvdingedømmet” og 3. “den tidlige stat”. Her har høvdingedømmet altid et moment af centralisering, som blot intensiveres i “den tidlige stat” og cementeres i den modne. Først den stat, der ikke længere er “tidlig”, giver mulighed for privat afhændelig ejendom i “de strategiske ressourcer, der opretholder livet”. I følge etnograferne vil der have været tidligere former for centralisering før den historisk kendte vikingetid. (Hvad de kalder “stamme”, findes ikke i Danmark efter det tidligste neoliticum).
Niels Lund synes at vide, hvordan et “virkeligt vikingetog” fandt sted, venter at finde godsejere med store private godser før statens etablering og finder anarkiet bevidnet i runestenenes personlige lið. Omvendt har jeg fundet centralitetsidealet udtrykt i skjaldenes fyrstedigtning. Den etnografiske skole har så bekræftet mig i dette indtryk ved at fremhæve centraliseringstendensen i “høvdingedømmet”, selv i dettes mest primitive skikkelse (dysser og jættestuer er bygget af mange til hvilested for ganske få).
Der er visselig en konflikt mellem vikingetidens forskellige genrer. Hvis man tænker sig kronings-ordines og arengaer til kongelige diplomer fra de angelsaksiske riger og sammenholder dem med de blodige begivenheder i de angelsaksiske krøniker, vil man støde på tilsvarende konflikter. Ét system af kilder vil hævde kongens gudgivne rettigheder, et andet vil vise et både vidtspredt og dybtgående anarki.
For vikingeforskningen er det et problem, at fyrstedigtning og runesten har helt forskellig terminologi. Hvordan forklare, at det personlige lið optræder på danske runesten, hvor ledingen aldrig omtales, mens den af herskeren opbudte leiðangr alene findes i fyrstedigtningen, hvor lið nok ofte ses, men aldrig som terminus technicus? − Er det samme militære institution, der omtales på to forskellige måder? − Behøver menige medlemmer af et lið at være optaget i anførerens husstand? − Er det muligt, at de i lighed med de islandske þingmenn og þegnar var deres godes “klienter”. − Ville bondekrigere fra et skipæn kunne betragte sig som deres styresmands personlige følge? − Eller må vi regne med mindst to hinanden krydsende militære institutioner? Jeg vover ikke at binde mig til noget svar.
VII. Hvis mine iagttagelser om vikingekongen og hans slægtsstolte, men embedsindehavende jarler, herser og lendermænd var blevet offentliggjort i det attende århundrede, ville de have virket som defensorat for adelsvælden; var de fremkomne i første halvdel af det nittende århundrede, kunne de have tjent som forsvar for enevælden; og var de blevet fremført mod samme århundredes slutning, ville de have fungeret som argumenter for Estrupstyret og provisorierne. Nu har det parlamentariske demokrati opnået godkendelse som en næsten universel værdi, i Danmark såvel som internationalt. Demokratiet kan derfor klare sig uden henvisning til den grå oldtid. Selv anser jeg ikke vikingetidens krigeriske samfund for en ønskelig tilstand, og dets idealer er ikke mine.
1 Bricka: Testrup, Christen Sørensen 1685-1761. Thestrup 1756. (Skønt titelbladet har Thestrup, har bogryggen og Statsbibliotekets EDB-system Testrup ligesom Bricka).
2 Thestrup 1756: p 183, p 200, p 246, p 302.
3 Thestrup 1756: pp. 191-97, p 288.
4 Thestrup 1756: p 158, p 184, p 188, p 189, p 197, p 248, p 335.
5 Thestrup 1756: p 169, p 187, p 289.
6 Thestrup 1756: pp. 202-207, p 221.
7 Thestrup 1756: p 203, p 207, p 221, p 232, p 253.
8 Thestrup 1756: p 181, p 354.
9 Thestrup 1756: p 290.
10 Thestrup 1756: pp. 191-97, pp. 288-89.
11 Thestrup 1756: p 248.
12 Bricka: Rothe, Tyge Jesper 1731-95. Rothe Bd. I-II 1781-1782.
13 Rothe 1781: p 138.
14 Rothe 1781: pp. 130-31.
15 Bricka: Olufsen, Oluf Christian 1764-1827. Olufsen 1821.
16 Olufsen 1821: p 265.
17 Olufsen 1821: pp. 268-69.
18 Olufsen 1821: p 270.
19 Olufsen 1821: p 271.
20 Olufsen 1821: pp. 279-81, p 293 og senere.
21 Olufsen 1821: p 282, p 289, p 295, p 297, pp. 300-305, p 308.
22 Olufsen 1821: p 299, p 300, p 305.
23 Olufsen 1821: p 366.
24 Olufsen 1821: p 382.
25 Bricka: Jahn, Ferdinand Heinrich, 1789-1828, Officer, Historiker. Jahn 1825.
26 P.F. Suhm Bd. 114. 1782-1828
27 Jahn 1825: p IX, p XV, pp. 8-9, pp. 15-16, pp. 19-22 etc.
28 Jahn 1825: pp. 148-49, p 155, p 158, p 167, p 170, p 232, p 264,p 268, pp. 275-79, p 297, p 338, p 381, p 383, pp. 394-95.
29 Jahn 1825: p XV, pp. 9-11, p 39, p 215, p 228, p 244, p 396.
30 Jahn 1825: pp. 34-39, pp. 257-58.
31 Jahn 1825: p 14-16, p 18, pp. 23-33.
32 Jahn 1825: p 2, p 7, p 12, p 58, p 65, pp. 70-71, pp. 140-41.
33 Jahn 1825: pp. 3-8, pp. 12-13, pp. 32-63, p 142.
34 Jahn 1825: pp. 9-11, p 33, p 39, p 44, p 63.
35 Jahn 1825: p 44.
36 Jahn 1825: p 33, pp. 65-66, p 77, p 132.
37 Jahn 1825: pp. 39-63.
38 Jahn 1825: pp. 56-61. ESL III 18.
39 Jahn 1825: p 35.
40 Jahn 1825: pp. 62-63, p 258.
41 Bricka: Velschow, Hans Mathias, 1796-1862, Historiker. Velschow 1831.
42 Velschow 1843.
43 Steenstrup 1874: pp. 185-88.
44 Velschow 1831: § 14 og § 39. Steenstrup 1874: p 198.
45 Velschow 1843: p 10, p 33. Knytlingesaga kap 32. Kong Valdemars Jordebog35r-36v.
46 Velschow 1843: pp. 12-13, p 15 (Velschow 1831: pp. 53 sqq, pp. 128-30, pp. 74 sqq, pp. 132 sqq).
47 Velschow 1843: pp. 19-20. (Velschow 1831: pp. 43 sqq, pp. 174-78).
48 Velschow 1843: p 25 (Velschow 1831: pp. 115 sqq).
49 Velschow 1843: p 27 (Velschow 1831: pp. 155 sqq).
50 Velschow 1843: p 33. Knytlingesaga kap 32. Kong Valdemars Jordebog 35r-36v.
51 Bricka: Allen, Carl Ferdinand, 1811-71, Historiker. Allen 1840.
