borgere.
I artiklen Børn og unge som ’pædagogisk projekt’ – i et pædagogisk antropologisk perspektiv tager Niels Kryger afsæt i det forhold at dominerende forestillinger om ”det pædagogiske” på to centrale punkter har ændret sig i de sidste 10-15 år i relation til børne- og ungdomslivet. Den ene ændring består i at der er opstået en ny retorik om læring, og den anden består i at stadigt flere arenaer udnævnes til ”steder” for børn og unges læring. Artiklen interesserer sig for hvordan tilblivelsen af disse læringsarenaer kan undersøges empirisk, og problematiserer at læringsbegrebet er blevet et dominerende begreb der trænger ud i alle hjørner af børn og unges hverdagsliv.
Helene Illeris bidrager med artiklen Det pædagogiske forhold som performance. Her tager hun udgangspunkt i en analyse af fem ”performative positioner” i formidling af kunst på museer for at etablere et antropologisk blik på det pædagogiske forhold. Hermed skabes en platform for etableringen af eksperimenterende, refleksive, legende og humoristiske møder som bryder med kulturelt indlejrede strukturer og kropsliggjorte vanemønstre i den traditionelle undervisnings ritualiserede samværsformer.
I Skriftlighed og sociale praktikker – et etnografisk blik på læsning og skrivning søger Lars Holm at overskride den udbredte opfattelse at læsning og skrivning er noget der ”bare” skal læres uafhængigt af den kontekst og sammenhæng det foregår i. Både i og uden for skolen kan læsning og skrivning også ses i et pædagogisk antropologisk perspektiv som sociale praktikker. Når der anlægges dette perspektiv, er det ikke tilegnelse af bestemte færdigheder der sættes på dagsordenen i forskningen, men i højere grad spørgsmål om brug af, adgang til og regulering af læsning og skrivning som et historisk og samfundsmæssigt fænomen.
3. Individ, institution og moderniseringen af den offentlige sektor
To af antologiens artikler vedrører problemstillinger der har at gøre med de professionelle og moderniseringen af den offentlige sektor. I artiklen Produktion af professionel identitet analyserer Lejf Moos skolelederes identitetsproduktion som den fremstilles gennem deres livshistorier. Hermed demonstreres en metode til detaljerede analyser af oplevelsen af pædagogiske relationer. Det er igennem fortællingerne om relationer til betydningsfulde andre at skolelederne fremstiller deres produktion af professionel identitet. Desuden skal de livshistoriske analyser forstås i relationerne mellem det subjektive, det intrapersonelle og de større systemer i samfundet.
I artiklen Processes of Social Transformation: An anthropology of English higher education policy giver Susan Wright med sin multi-site tilgang dels et bud på hvorledes pædagogisk antropologi kan forstås og praktiseres, dels et eksempel på hvordan denne tilgang kan udfoldes i en detaljeret analyse af de nylige reformer af det engelske universitetssystem. Eksemplet demonstrerer hvordan en række new policy-diskurser er trængt ind i hverdagslivet på universiteterne i form af nye praksisser og nye teknologier. Der vises ligeledes hvordan en række nøgleord – såsom autonomi, frihed, tillid, kollegialitet og uddannelse – igennem de senere år gradvist har skiftet betydning og hermed bidraget til opfattelsen af universiteter som virksomheder (corporations) og de studerende som forbrugere.
4. Integration, nation og tosprogethed
Tre af antologiens artikler handler om integrationsproblematik, nationsforståelse og det multikulturelle. Jon Milner trækker i artiklen Kultur- og diskursanalyse af undervisningstekster: det nationale køkken – et eksempel på en opfunden tradition på den engelske sociolog Michael Billigs begreb ”banal nationalisme” og viser med afsæt i dette begreb hvordan der dagligt trækkes på nationale diskurser på en måde som er så ”naturlig” at det for de fleste ikke engang bemærkes. Navnlig fokuserer artiklen på skolefaget hjemkundskabs tekster – et fag som man måske ellers ikke skulle mene havde nationale undertoner.
Rettigheder og pligter – Der kan måske monteres badeforhæng foran bruserne? er skrevet af Bergthóra Kristjánsdóttir. Med udgangspunkt i en pjece fra Undervisningsministeriet, ”Rettigheder og pligter i folkeskolen”, analyserer forfatteren hvordan bestemte karakteregenskaber prioriteres frem for andre i uddannelser af tosprogede elever i skolen. Betydningen af begreberne rettigheder og pligter analyseres og det diskuteres hvilken relevans betydningskonstruktionen synes at have for pædagogisk tænkning i håndtering af kulturmøder i skolen.
Anne Holmen & Christian Horst tager i På vej mod en interkulturel pædagogik i Danmark udgangspunkt i en konkret undersøgelse af vilkårene for udvikling af interkulturel pædagogik i Aarhus Kommunale Skolevæsen hvor det interkulturelle betragtes som et centralt element i almenpædagogikken. Analyser fra denne undersøgelse viser den kompleksitet der er forbundet med så omfattende en skoleudvikling. I artiklen diskuteres forholdet mellem sociale og faglige læseplaner på den ene side og nationale og flerkulturelle læseplaner på den anden side.
Litteratur
Althusser, Louis (1971). Ideology and Ideological State Apparatuses. In: Lenin and Philosophy and Other Essays. New York: Monthly Review Press.
Alvesson, Mats & Kaj Skjöldberg (1994). Tolkning och reflection – Vetenskapsfilosofi och kvalitativ metod. Lund: Studentlitteratur.
Andersen, Niels Åkerstrøm (1999). Diskursive analysestrategier: Foucault, Koselleck, Laclau, Luhmann. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.
Andersen, Peter & Øland, Trine (2003). Konstruktionsarbejdets mange facetter. I: Nordisk Pedagogik, 23, 1, 49-61.
Apple, Michael W. (1982). Cultural and Economic Reproduction in American Education: Essays in Class, Ideology and the State. Boston: Routledge and Kegan Paul.
Ball, Stephen J. (1994). Education reform – A critical and post-structural approach. Buckingham (UK) & Bristol PA: Open University Press.
Ball, Stephen J. (2003). Professionalism, managerialism and performativity. In: L. Moos & J. Krejsler (eds.), Professional Development and Educational Change – What does it mean to be professional in education? Copenhagen: The Danish University of Education Press.
Barnard, Alan (2000). History and Theory in Anthropology. Cambridge: University Press.
Bernstein, Basil (1973). Class, Codes, and Control. Vols. 1 & 2. London: Routledge and Kegan Paul.
Bjurström, Erling (1997). Högt och lågt. Smak och stil i ungdomskulturen. Umeå. Boréa.
Bourdieu, Pierre & Jean-Claude Passeron (1977). Reproduction: In Education, Society, and Culture. Beverly Hills: Sage.
Bourdieu, Pierre (1996/1977). Distinction: A social critique of the judgement of taste. London: Routledge & Kegan Paul.
Buckingham, David & Julian Sefton-Green (1994). Cultural studies goes to school: reading and teaching popular media. London: Taylor & Francis.
Callewaert, Staf (1992). Kultur, pædagogik og videnskab – Om Pierre Bourdieus habitusbegreb og praktikteori. København: Akademisk Forlag.
Charmaz, Kathy (2000). Grounded Theory – Objectivist and Constructivist Methods. In: Norman. K. Denzin & Yvonna S. Lincoln (eds.), Handbook of Qualitative Research. 2nd edition. Thousand Oaks, London & New Delhi: Sage Publications Inc. (pp.509-535).
Chouliaraki, Lilie og Norman Fairclough (1999). Discourse in Late Modernity. Rethinking Critical
