Konklusion
Jeg har fremsat tre områder af entreprenørskabsretorikken og set på, hvordan vi ved at ændre de billeder og begreber, vi tænker og taler i, også kan ændre vores perception af feltet i nye retninger, som kan være mere hensigtsmæssige for den udvikling, vi ser fremadrettet.
For det første er det centralt at arbejde med at konfrontere sine blinde pletter og være opmærksom på, hvornår holdningen til den anden står i vejen for en reel relation, hvor vi ikke bare har forventninger til, hvordan vi står i forhold til hinanden, men rent faktisk forholder os undrende og åbne over for, at vi på trods af et fælles entreprenørskabsfelt ikke ser ens på og forstår det samme ved fundamentale begreber.
For det andet er det yderst vigtigt at forholde sig til den dissonans, der er mellem samfundets og entrepreneurernes konceptuelle metaforer. Da den didaktik, vi anvender, lægger sig tættere op ad entrepreneurernes selvoplevede scenarier, bør vi påbegynde en bearbejdning væk fra vækstmetaforen og hen mod nye erfaringsfelter, der giver mere handling og ansvar til de studerende og fokuserer mere på proces end på produkt, for derigennem rent faktisk at opnå det mål, der er vækstmetaforens.
For det tredje anskueliggør jeg stærke dikotomier i entreprenørskabsretorikken i Danmark. Ved at gå fra at tænke endimentionelt til at tænke todimentionelt om foretagsomhed og faglighed samt fødte og skabte entrepreneurer kan vi konkret ændre forståelsen af, hvordan disse dimensioner påvirker hinanden og er bevægelige i forhold til hinanden. I arbejdet med at få et fælles sprog om entreprenørskabsundervisning på tværs af institutioner og ikke alene tro, at vi mener det samme, men faktisk mene det samme eller få øje på, hvor vi mener noget forskelligt, er opbrydningen fra dikotomi til todimentionalitet central. Vi bliver i stand til at se mere nuanceret på disse centrale begreber og åbne for en reel debat om, hvad entreprenørskaben tilbyder fagligheden frem for at tale om de to som modsætninger.
Entreprenørskabsretorikken er mere end et lag fernis, vi smører ud over vores måde at tale på. Den dominerer den måde, vi tænker og agerer på, både i forholdet mellem entreprenørskabsundervisere og -forskere og mellem institutioner og studerende. Derfor skal de spørgsmål, vi stiller, for at afgrænse hvem, vi står foran, og hvordan vi skal opfatte hinanden, ændres. Vi besvarer med vores nuværende retorik ikke de rigtige spørgsmål og adresserer ikke problemer og udfordringer så åbent, som vi kunne. Som hvis jeg i legen ‘Gæt et dyr’ alene spørger for at få bekræftet, at det dyr, min datter tænker på, er en gunlachi anole fra Puerto Ricos regnskov, når hun faktisk tænker på en kanin fra Odense Zoologisk Have.
Litteratur
Bager, L., P. Blenker, P. Rasmussen & C.Thrane (2010). Entreprenørskabsundervisning – Proces, refleksion og handling. Aarhus: Aarhus Entrepreneurship Centre.
Bartlett, Sir F.C. (1932). Remembering: A Study in Experimental and Social Psychology. Cambridge: Cambridge University Press.
Barsalou, L.W. (2008). Grounded Cognition.In The Annual Review of Psychology, 2008:59:617-645.
Casasanto, D. & K. Dijkstra (2010). Motor Action and Emotional Memory. In Cognition, 115(1), 179-185.
Clark, A. (1998). Being There – Putting Brain, Body and World Back Together Again. Cambridge MA: MIT Press.
Damasio, A. (2006). Descartes’ Error: Emotion, reason and the human brain. London: Vintage.
Dodd, S.D. (2002). Metaphors and meaning. A grounded cultural model of US entrepreneurship. In Journal of Business Venturing, 17(2002), 519-535.
Frith, C. (2007). Making up the mind – How the Brain Creates Our Mental World. Oxford: Blackwell Publishing.
Greve, L. (2010). Den gode præsentation – Akademisk mundtlig fremstilling og personlig kommunikation. København: Samfundslitteratur.
Greve, L. & S. Hildebrandt (2011). Forandrende Ledelseskommunikation. Metaforer i organisationer. København: Samfundslitteratur (under udgivelse).
Johnson, M. (2008). Philosophy’s debt to metaphor. In R.W. Gibbs, Jr., (red.): The Cambridge Handbook of Metaphor and Thought. Chicago: The University of Chicago Press.
Lakoff, G. (2008a). Women, Fire and Dangerous Things – What Categories Reveal About the Mind. Chicago: The University of Chicago Press.
Lakoff, G. (2008b). The Neural Theory of Metaphor. In R.W. Gibbs, Jr. (red.): The Cambridge Handbook of Metaphor and Thought. Chicago: The University of Chicago Press.
Lakoff, G. & M. Johnson (1980). Metaphors we live by. Chicago: The University of Chicago Press.
Lakoff, G. & M. Johnson (2002). Why cognitive linguistics requires embodied realism. In Cognitive Linguistics 13-3(2002), 245-263.
Luft, J. (1961). The Johari Window: A Grafic Model of Awareness in Interpersonal Relations. In NTL’s Human Relations Training News, 1961, 5(1), 6-7.
McCroskey, J.C. (2006). An Introduction to rhetorical communication: A western cultural perspective. Allyn and Bacon.
Morgan, G. (2006). Images of Organizations. London: Sage Publications Inc.
Nech, H.M. & P.G. Greene (2010). Entrepreneurship Education: Known Worlds and New Frontiers. In Journal of Small Business Management, Vol.49, Issue1:55-70.
Sarasvathy, S. (2008). Effectuation: Elements of entrepreneurial expertise. Cheltenham Glos, UK, Northampton, MA: Edward Elgar.
Shane, S. & S. Venkataraman (2000). The promise of entrepreneurship as a field of research. In Academy of Management Review, 25(1): 217-226.
Scharmer, C.O. (2001). Self-transcending Knowledge: Sensing and organizing around emerging opportunities. In Journal of Knowledge Management, 2001, Vol. 5, Issue 2:137.
Scharmer, C.O. (2008). Theory U – Leading from the Future as it Emerges. Cambridge MA: SoL.
Vanderstraeten, R. (2002). Parsons, Luhmann and the Theorem of Double Contingency. In Journal of Classical Sociology, Vol. 2(1):77-92.
Per Blenker & Claus Thrane
Entreprenørskabsundervisning: rigtigt svar på det forkerte spørgsmål
– et polemisk indlæg om, hvorfor vi bør undervise i entreprenørskab
Indledning
I 2008 kunne en nu bedrageridømt forretningsmand fejre titlen som ‘Entrepreneur Of The Year’. Giverne af prisen, Ernst & Young, overvejede, om grundlaget for nominering og kåring af prisen som årets entrepreneur var tilstrækkeligt. Man opfattede dog sagen som unik! I kølvandet på den efterfølgende retssag kunne man fristes til at spørge, hvorvidt den nu bedrageridømte så alligevel ikke var en entrepreneur, der tænkte nyt, skabte muligheder og omsatte dem til værdi?
Nuvel, man kan med rette sætte spørgsmålstegn ved, om der blev skabt værdi, og ikke mindst om den efterfølgende tilegnelse af den tvivlsomme værdi er forenelig med en traditionel samfundsopfattelse af, hvad der rent faktisk er værdifuldt. Ikke desto mindre er det et sjældent
