var ikke opfundet endnu. I dag er der ingen grund til at læse højt i store lokaler, og vi ved ydermere, at det ikke er en specielt hensigtsmæssig læringssituation at sidde stille længe og kun stimuleres auditivt. Ligeledes har militæret indlagt tid til at holde hestene tilbage ved affyring af kanoner, længe efter at heste var erstattet med hestekræfter.
Den store faldgrube ved at downloade ny viden til den, man allerede har, er, at man overser både forskelle og ligheder i den information, man præsenteres for. Det kan falde ud på fire måder:
Figur 1. Fire scenarier for samtale
Scenarium 1 er, at vi mener det samme og også har en forventning om at mene det samme. Her er der ingen retoriske eller forståelsesmæssige problemer. Med omvendt fortegn gør det samme sig gældende for scenarium 4, hvor vi tror, vi mener noget forskelligt, og rent faktisk også gør det. I begge tilfælde er forventning og realitet sammenfaldende. Mere udfordrende er scenarierne 2 og 3. I scenarium 2 tror vi at mene det samme, men mener noget forskelligt, den inkluderende holdning gør her, at vi overser asymmetri. Med scenarium 3 ses som ved scenarium 4 modsætningen i holdning, men dissonansen i opfattelse gør, at vi tror at være forskellige, men faktisk er ens.
Alle fire scenarier af et møde med en anden er mulige, men det interessante er, hvordan vi undgår at ramme scenarium 2 og 3. Det er naturligvis uhensigtsmæssigt, hvis jeg kun kan tænke inden for min egen referenceramme, hver gang nogen siger ordet innovation – da det netop er et af de begreber, vi kan være uenige om den præcise definition af. På den måde downloader jeg min egen viden uden at opdage, at jeg ikke forstår den information, der er præsenteret for mig, fordi min forudgående viden står i vejen. På trods af at min tilgang er inkluderende, er jeg altså i stor risiko for ikke at blive gjort opmærksom på min blinde plet. Denne form for inklusion er naturligvis uhensigtsmæssig, fordi den gør os ude af stand til at iagttage eventuelle forskelle i vokabular og grundlæggende holdning.
Scenarium 3 fra modellen ovenfor er ekskluderende i sin grundindstilling. Her står jeg altså over for et menneske, jeg ikke forventer at være enig med. Alt hvad vedkommende siger, har jeg dermed en forventning om at skulle placere et sted langt fra mine egne erfaringer med fx entreprenørskabsundervisning. Jeg vil alene høre forskelle og dissonanser mellem informationen, jeg får, og det, jeg selv mener, hvorved jeg downloader informationerne i opposition til mine eksisterende schemata frem for at lægge dem til mine egne erfaringer. Også dette scenarium er ødelæggende for samarbejdet på tværs af sektorer, uddannelser og selv ganske små enheder. Det er således ikke alene bevidst uvilje, der kan gøre, at samarbejde med personer eller organisationer, vi oplever os forskellige fra, er præget af misforståelser. Det handler også om vores fundamentale måde at placere viden om og schemata for dette samarbejde.
Firkantet beskrevet kan man have tilsluttet sig entreprenørskabens præmisser fuldstændigt, men anvender man fortsat sine gamle forelæsnings-schemata for undervisning, og arbejder man ikke på at gøre op med de studerendes ditto, vil det blive ved hensigterne, men med et udgangspunkt, hvor man taler og mener det samme som dem, der arbejder med et entreprenørskabs-schema, uden dog at referere til den samme realpraksis. Det er et eksempel på scenarium 2 ovenfor – man tror at mene det samme.
For både scenarium 2 og 3 gælder, at der er tale om asymmetri mellem de kommunikerende. Ud fra en grundlæggende tilgang til kommunikationen som relationsbåret – i modsætning til budskabsbåret eller interaktionsbåret (Scharmer 2001; Greve 2010) er det graden af relation og kvaliteten af denne relation, der afgør kommunikationens vellykkethed. Dog er der i al kommunikation også indbygget en asymmetri (McCroskey, 2006; Vanderstraeten, 2002; Kastberg 2011; Greve 2010). Asymmetrien er mellem organisation/system og individ såvel som mellem individer. Denne asymmetri betyder, at ingen nogensinde står lige foran hinanden. Elementer af erfaring, selvforståelse, repræsentationer hos den anden etc. står i vejen for en symmetrisk kommunikation og en fuldstændig forståelse, blandt andet afdækket i det såkaldte Johari Window (Luft, 1961). Ikke alene står vi foran den anden og ved, at den anden er et tænkende væsen som os selv, i lighed med den såkaldte ‘theory of mind’ (Clark, 1998; Damasio, 2006) – vi forventer også, at den anden har forventninger til os – vi har i den forstand en implicit forståelse for den andens ‘theory of mind’ gennem vores egen ‘double contingency’ (Vanderstraeten, 2002). Dobbeltheden gør os dels relaterende og dels asymmetriske i al kommunikation. Vi opfatter den anden som anderledes end os selv i mere eller mindre grad, og denne anderledeshed er determinerende for kommunikationen både i scenarium 1 og 3 ovenfor. Raf Vanderstraeten beskriver denne dobbelthed således: “On the one hand, double contingency draws attention to the potential hazard of conflict between individuals confronting each other face-to-face; on the other hand, it points toward accomplishments that could lead to cooperation and sharing” (Vanderstraeten, 2002:79).
Forsøg på et overkomme konfrontationerne i double contingency findes fx i HR, hvor personprofileringer er med til at skabe bro og forståelse for både ens egne og andres fundamentale bevæggrunde – men i den daglige samtale og i udviklingsarbejdet i entreprenørskabsundervisning på tværs af institutioner er denne form for redskaber sjældent til rådighed, hvorfor vi forbliver i en positionering, hvor vi hhv. tror og ikke tror at mene det samme og således kontinuerligt hindrer forståelsen af den anden. Denne asymmetri kan være udgangspunkt for nyskabelse og udvikling, såfremt den ses og anvendes som en platform for at se nyt på verden – men er bevidstheden om asymmetrien placeret i den blinde plet, får det den modsatte effekt.
I alt, hvad vi præsenteres for, hører, læser etc., søger vi at eliminere elementet af usikkerhed så meget som muligt, før vi tager en beslutning. Vi inkorporerer så mange af vores erfaringer i form af de ubevidste schemata i beslutningen, herunder theory of mind og double contingency i bedømmelsen af, om vi skal forholde os inkluderende eller ekskluderende samt i hvilken grad de blinde pletter forhindrer at vi ser dissonanser og konsonanser mellem egne og andres verdener. Disse elementer skal således medregnes i entreprenørskabsretorikken – kun ved at eliminere usikkerhedselementerne, også dem, vi ikke opfatter som usikre, kan asymmetrien mindskes og kommunikationen forbedres, i betydningen forbedring af relationen og dermed også bedre forståelse som udgangspunkt for udvikling. Med denne forhindring af vejen, vil vi dog kun være på vej i mål, hvis ønsket er en mere adækvat kommunikation og retorik om entreprenørskab på videregående uddannelser i Danmark. Den anden store retoriske udfordring, der skal behandles her, er dissonansen mellem konceptuelle metaforer i samfundet, herunder på uddannelsesinstitutionerne, på den ene side, og entrepreneurerne selv på den anden.
Metaforer i entreprenørskab
Metaforen har enorm betydning for de tænkemønstre, vi hænger al oplevelse og tænkning op på. At ‘godt er op’, og at ‘en idé er lys’, er eksempler på, at metaforer indgår i vores hjernes begrebsdannelser og er med til at bestemme, hvordan vi tænker. Lad mig prøve at anskueliggøre, hvordan man i samfundet og blandt entrepreneurer ikke altid bruger de samme billeder om entreprenørskab og det at være foretagsom.
Selv om metaforen historisk er at henregne under den klassiske retorik og stilistik som et rent sprogligt virkemiddel, har lingvisten George Lakoff og filosoffen Mark Johnson siden 1980’erne præget forståelsen i retning af, at der er mere på spil i metaforer end bare veltalenhed:
“We have found, on the contrary, that metaphor is pervasive in everyday life, not just in language but in thought and action. Our ordinary conceptual system, in terms of which we both think and act, is fundamentally metaphorical in nature”. (Lakoff & Johnson, 1980:3)
Lakoff og Johnson har haft stor betydning for forståelsen og anvendelsen af metaforer i organisationer og i andre dele af samfundet, fx i statsmandstaler, hvor konceptuelle
