of Business & Management, 5(5):44-50.
Schön, D.A. (1995). The New Scholarship Requires a New Epistemology. Change (November/December):27-34.
Stolt, J. & C. Vintergaard (2009). Indledning. In J. Stolt & C. Vintergaard (red.): Praksiselementet i iværksætteri- og innovationsundervisningen: 5-13: Øresund Entrepreneurship Academy.
Sørensen, O.J. & E. Laursen (2008). Problembaseret undervisning og udvikling af handlingskompetencer hos iværksætteren. In T. Bager & S.L. Nielsen (red.): Entreprenørskab og Kompetencer, 129-148. København: Børsens Forlag.
1 Vi anvender her termen uddannelsesledelse. På Syddansk Universitet har vi ikke dette begreb som betegnelse for en funktion. Her taler vi om uddannelsesansvarlig og studieleder. Vi anvender begrebet uddannelsesledelse til at beskrive en ledelsesopgave snarere end opgaver knyttet til en bestemt funktion.
Linda Greve
Lysende kyllinger – metaforer og dikotomier i entreprenørskabsretorikken
Indledning
Min datter og jeg leger tit gæt et dyr på lange køreture. Ideen er, at den ene tænker på et dyr, og den anden stiller lukkede spørgsmål for at indsnævre, hvad det er for et dyr, der tænkes på. Spørgsmål som ‘Har det fire ben?’ eller ‘Har det vinger?’ eller ‘Er det uddødt?’ fjerner en lang række potentielle dyr fra listen. Det er en udmærket leg, der konkretiserer erfaringer med dyr og fremmer evnen til at spørge afgrænsende. Vores hjerner arbejder på den måde hele tiden. På millisekunder afgør vi, hvordan vi skal forholde os til det, vi sanser, ved at bruge vores erfaring og udelukke alt det, der ikke kan være tale om. Nogle kender formodentlig til den danske psykolog Edgar Rubins vase-ansigter og Borings kone/svigermor-illustration. Den første viser i samme billede to ansigter, hvis profiler danner en vase. Den anden viser en tegning af en smuk ung kvinde, men kigger man igen, ser man måske også en gammel kone. Vi kan se begge dele men må skifte mellem de to, fordi vi knytter det, vi sanser, til det, vi forventern og ikke kan se begge variationer samtidig (Frith, 2007). Vi søger at nedsætte usikkerheden af vores iagttagelser ved hele tiden at foretage approksimationer af usikkerheden. Det sker som en ubevidst handling i modsætning til den mere bevidste udelukkelsesmetode i ‘Gæt et dyr’, men mekanismen er den samme (sat på formel af Thomas Baye (1702-1827). Den første del af denne artikel tager udgangspunkt i, hvor vi står, når vi taler sammen som entreprenørskabsundervisere. Det, at vi enten er vant til at være alene i feltet eller til at være en del af en gruppe, præger måden, vi opfatter hinanden på, og brugen af centrale begreber. Det grundlæggende uhensigtsmæssige er, når vi tror, at vi siger det samme, men mener noget forskelligt, samt når vi tror, vi mener noget forskelligt, men i virkeligheden er enige. Blinde pletter og download af kendte mønstre står i vejen for en reel dialog og hindrer samarbejdet.
På samme måde kan de billeder, vi knytter til vores viden og tænkning, hindre en reel forståelse. Anden del af artiklen udfolder den form for billeder, som benævnes metaforer. Dette begreb dækker her over den kognitive sproglige ressource, som metaforen er. Metaforen er en måde at overføre erfaring fra et kendt felt til et andet for at forklare det. Som når vi taler om væksthuse og inkubatorer i forbindelse med entreprenørskab og iværksætteri. At tale metaforisk er derfor ikke blot at tale med mange billeder, men helt konkret at anvende billeder, der kan sammenligne erfaringer, som hjælper vores forståelse. Og frem for alt er det problematisk for forståelse og samarbejde, hvis vi ikke taler ud fra de samme grundlæggende metaforer. Jeg vil argumentere for, at vi ikke taler i hensigtsmæssige metaforer, når vi taler om entrepreneurer, fordi de hører til et forgangent paradigme og er i uoverensstemmelse med de metaforer, entrepreneurerne selv tænker i.
Det sidste element, denne artikel bearbejder, er entreprenørskabsretorikkens tendens til at opdele i dikotomier, der gensidigt udelukker hinanden. Det er en normal udskillelsesproces, hvor man for at differentiere sig i en opstartsfase vælger at fokusere på det, man er i modsætning til andre frem for i relation til andre. Disse dualiteter eller dikotomier er dog ikke hensigtsmæssige for udviklingen af entreprenørskabsundervisning i samklang med de mere traditionelle uddannelsestilgange, da den gensidige udelukkelse ikke er befordrende for dialog mellem eksisterende og nye metoder.
Fire scenarier for entreprenørskabsretorik
I dette afsnit vil jeg udfolde fire scenarier for, hvordan dialog og samarbejde foregår. De fire scenarier omhandler det, at vi ofte tror at mene det samme, men mener noget forskelligt, eller omvendt tror at mene noget forskelligt, når vi faktisk mener det samme. Disse to scenarier er stærkt hæmmende for samarbejde og dialog, men de afsløres kun, hvis vi fokuserer på at se dem. Ellers forsvinder de i vores blinde felt.
Blinde pletter er steder, vi ikke kan se, og som vi ikke kan se, at vi ikke kan se (Frith, 2007). På den måde er vi undertiden fuldstændigt blinde for ting, som andre ser, men som vi ikke selv er opmærksomme på. Begrebet ‘blind plet’ i entreprenørskabsundervisning hænger selvfølgelig sammen med den plet i vores synsfelt, vi ikke kan se. Det springende punkt er altså, at vi ikke ser, at der er noget, vi ikke ser. Chris Frith beskriver det således: “We are not aware of this blind spot because the brain makes something up to go into that part of our visual field” (Frith, 2007:135). Den blinde plet er dermed ikke ligesom en blind vinkel. Denne blinde plet opstår, fordi vi står et bestemt sted og ser på verden. Dette ståsted – enten fysisk eller mentalt er determinerende for, hvad vi ikke ser. C. Otto Scharmer taler om tre iagttagelsespositioner i beskuelsen af kunst; enten ser vi kunstværket som det færdige produkt, som en proces eller som et tomt lærred. Vi fokuserer enten på udkommet af processen, selve processen eller processens udspring. Men at have sit fokus alle tre steder samtidig er ikke hverken muligt eller hensigtsmæssigt i samme iagttagelse. Vi vælger fokus, men ved at vælge er der noget vi udelukker fra vores perception (Scharmer, 2008). Denne blinde plet er dog først et egentligt problem, når den går fra at være udkommet af et bevidst valg af fokus til at være en ubevidst udelukkelse af andre foki eller vinkler. Dette betegner Scharmer Download. At forholde sig downloadende til sin omverden vil sige at lytte efter det, der bekræfter ens egne antagelser om verden ud fra de erfaringer, man har: “Reenacting patterns of the past – viewing the world through one’s habbits of thoughts” (Scharmer, 2008:39). Udgangspunktet for at ville gå nysgerrigt til verden må derfor være at øve sig i at se ud over egne tankemønstre. Men at undgå downloading og forholde sig åbent er en kognitivt svær øvelse.
Erfaringer og viden lagres i chunkings of knowledge (Barsalou, 1999 & 2008; Lakoff & Johnson, 2002, Lakoff, 2008a & b; Johnson, 2008; Clark, 1998). Det vil sige klumper af viden, der for den enkelte et koblet sammen, fordi de fx er tæt på hinanden i tid eller har haft en stærk emotionel effekt. Det kender man også fra, at en duft kan minde om en ellers glemt begivenhed, eller at det at høre en bestemt sang har samme effekt. Klumper af erfaringer aktiveres ved, at et af minderne aktiveres (Lakoff, 2008:23). Denne teori går også under betegnelsen cognitive schemata theory eller image schemata (Bartlett, 1932; Barsalou, 2008). Ved at have disse skemaer eller mønstre af viden er der en lang række handlinger, vi ikke behøver genopfinde hver eneste dag, fordi vi naturligt kobler og husker mønstre fra andre dage. Vi har skemaer for at gå på gaden, sidde i et forelæsningslokale, gå til møder, vaske op, sætte os i en stol etc. Men vil man ændre sine mønstre, skal disse klumper også brydes op og reorganiseres. Det er denne omstrukturering, der gør det svært at ændre en vane, selv om man både er motiveret for det og kan se pointen i det. Bevægelsen fra at forstå en given information til at implementere den i egen forståelsesramme er således ikke alene af rationel art. Der findes en række eksempler på, at rutiner eller mønstre gentages længe efter, at den egentlige årsag
