har man på enhver måde søgt at gardere sig imod Odensebispen Jens Andersen Beldenaks indblanding.
18 Dette fremgår af det ene af to fragmenter af rådets forhandlingsindlæg, begge desværre stærkt korrumperede, RA, Egeskabene B 5 e. Jf. rådets svar af 13. juli, smst.
19 Udtrykket kongelig majestæt tyvstartede under Christian II, hvor jeg har set det anvendt et enkelt sted i kancelliakterne, men optræder først officielt i rigsrådets andragende om kroningen den 13. juli 1524. Det bruges også af rådet, da man drøftede kongens ønske om at få årets kirketiender (se andet fragment i note 18), samt dukker op flere steder i kancelliets optegnelser 1524-1525. Således i en jordebog over Gedsergård, som Laurits Knob “har vor nådige herres kongelige majestæts brev oppå” (RA, Reg. 108 A nr. 14, jf. omtalen af 10. august, tre dage efter kroningen, i FFR s. 22). Den nye, imponerende betegnelse for monarken har tydeligt været højeste mode i kroningsåret.
20 RA, Henrik Krummediges arkiv, Missiver fra Frederik I, 1524 23-7.
21 I propositionen af 13. juli hedder det blot: “om de ville ikke have dem registreret”. Her drejer det sig ligesom i skattebrevet af 21. juli tydeligt kun om gårdsæderne, men da skatten faktisk blev udskrevet 14. september, fik godsejerne ret til selv at registrere også fæstebønderne (se nedenfor).
22 RA, Danske Kancelli B 38 c, 1524 5-11.
23 RA, Danske Kancelli B 38 c, 1524 11-11.
24 Optegnelse om ærinder pålagt Anders Bille på Gottorp 1524 2-12. RA, Anders Billes arkiv, Missiver (!) A.
25 RA, Danske Kancelli B 10, trykt i DM 1. rk. IV, 2, s. 34-60. Kancellinotat om indbetalinger af Århus stift 1523-1524, RA, Reg. 108 A nr. 19.
26 RA, Reg. 108 A nr. 13. Når Johan Hvidtfeldt fremhæver kansler Claus Gjordsens frisprog over for Frederik I (Hvidtfeldt 1946, s. 33), beror det på en misforståelse. Hans nåde, som kansleren “nu udi nogle år har ladet vare ad” i kongens og rigsrådets nærværelse, er utvivlsomt biskop Jørgen Friis, ikke kongen.
27 MHD 1. rk. I, s. 188.
28 MHD 1. rk. I, s. 187.
29 RA, Anders Billes arkiv D, skattebrev til Stevns herred af 1524 14-9. I brevet til Hagenskov len på Fyn (RA, Eske Billes arkiv D) hedder det endnu mere direkte: “og tillige til den store kost og besværing til kroningen”. I princippet er brevene naturligvis ens, og måske har jeg blot været uopmærksom, da jeg noterede indholdet af skattebrevet til Stevns. Brevet til lensmanden, der inkluderede en ordre om at yde hans eget bidrag til skatten, i RA, Eske Billes arkiv A, a, 1. Smst. skattebrevene fra de to følgende år af 29. august 1525 og 4. december 1526.
30 Lektor Povl Helgesens historiske optegnelsesbog, 1890-1891, s. 97. Et sjældent vidnesbyrd om bøndernes deltagelse i det politiske liv skal indflettes her. Den bekendte hospitalsstifter Claus Denne havde øjensynligt lagt sig ud med Åge Brahe, lensmanden på Sølvesborg og Lykå og dermed herre i Blekinge, hvor Claus Denne drev et hospital. For at styrke sin sag indhentede han den 11. januar 1524 et vidnesbyrd på Bregne herredsting, der oplyser om bøndernes deltagelse i hyldningen af Frederik I (se Holger F. Rørdam, Kjøbenhavns Kirker og Klostere i Middelalderen, København 1859-1863, s. 348-350, jf. Allen 1870, s. 30-35). Hyldningen fandt sted på Lunde landsting den 21. juli 1523, mens Blekinge var besat af svenske tropper. Alligevel var der tilsyneladende kommet indkaldelse til hyldningen, og fire mand af herredet blev valgt til at deltage, men fik ikke bevilget mere end en klipping af hver mand, dvs. pr. gård i herredet. Misfornøjede med den ringe diæt af underlødig krigsmønt ville de undlade at begive sig af sted, men den patriotiske Claus Denne havde af egen lomme givet en mark danske penninge til hver. Situationen er unægteligt speciel, men udtrykker utvivlsomt et belæg for det i og for sig indlysende princip, at herredet skillingede sammen, når det udsendte repræsentanter.
31 FFR s. 56.
32 RA, Reg. 108 A nr. 13, 1, Kongeskat af Viborg stift 1524-25.
33 DM 2. rk. V, s. 24.
34 RA, Reg. 108 A nr. 15, 2.
35 Se optegnelsen, der er anført i note 24, jf. DM 2. rk. V, s. 26-27.
36 Allen 1870, s. 348.
37 RA, Reg. 108 A nr. 13, 18.
38 RA, Danske Kancelli B 10 (jf. FFR s. II).
39 RA, Danske Kancelli B 10, dateret Ribe den 21. november 1524. En lakmusprøve på et fænomens udbredelse er altid forekomsten i de to fætre Anders og Eske Billes velbevarede arkiver. Ganske rigtigt findes blandt kongelige missiver i Anders Billes arkiv en ordre af 10. september 1524 om, at de penge, hr. Anders udlagde på Gotland, “dem må I anamme igen i Eders len af landehjælpen”.
40 RA, Danske Kancelli B 10.
41 RA, Danske Kancelli, Breve fra Kongen til Kansleren.
42 RA, Anders Billes arkiv D.
43 Lektor Povl Helgesens historiske optegnelsesbog, 1890-1891, s. 157-159.
44 Skattebrevet af 3. september 1524, tydeligt inspireret af Vincents Lunge, i DN 7, s. 598-599; Allen 1870, s. 231-232 med note 37.
45 Venge 2004, s. 23-25.
Jordbesiddelse og magt lokalt og regionalt
En undersøgelse af besiddelsesforholdene i Midtjylland ved middelalderens slutning
AF CARSTEN PORSKROG RASMUSSEN
Besiddelse af jord var en af de væsentligste kilder til magt i middelalderen. Befolkningens store flertal levede direkte af
