Det må tolkes sådan, at kapitlet endnu besad dette gods i 1524, men mistede det mellem da og 1625, skønt vi ikke har skøder eller mageskiftebreve, der dokumenterer det. Det forekommer sandsynligt, at i hvert fald noget af den øvrige uoverensstemmelse mellem skatteliste og jordebog også skyldes mageskifter og lignende, som vi ikke har dokumentation for. Kun på Fur, hvor skattelisten alene nævner summer, må jordebogens tal foretrækkes, da kapitlet hele tiden ejede hele øen. Interessant nok var gårdtallet i 1600-tallet her lavere end antallet af skatteydere 1524. Forklaringen må være, at der blandt skatteyderne var et antal fiskere, der ikke besad egentlige gårde.
For klostrenes vedkommende er sammenligningsgrundlaget meget vekslende. Typisk består det på den ene side af jordebøger, skøder og lensregnskaber fra anden halvdel af 1500-tallet, på den anden side af bevarede brevbøger, der giver et ret detaljeret, men dog ikke fuldt billede af klostrenes godserhvervelser i middelalderen. Brugen af disse brevbøger vanskeliggøres af, at regesterne fra anden halvdel af 1500-tallet ofte er meget kortfattede og blot nævner erhvervelse af et specificeret – eller uspecificeret – antal gårde i en lokalitet. Klostrets erhvervelser er opgjort på den måde, at skøders gårdtal adderes, mens lavhævder kun anses for at omfatte nyt gods, hvis gårde i samme lokalitet ikke kendes fra ældre skøder. Blandt andet derfor bliver der tale om minimumstal.
Sammenligningen med disse kildetyper skal her skitseres for Mariager klosters vedkommende, der i skattelisten nævnes med 78 bønder, fordelt over syv af 11 herreder (alle uden for Salling). Ifølge den ældste bevarede jordebog fra 1584 havde Mariager da kun 54 gårde i de 11 herreder, heraf tre i Salling.33 Hertil skal imidlertid lægges 23 gårde, der vides afstået mellem 1536 og 1584.34 Dermed har vi henholdsvis 77 og 78 gårde i de to tilfælde. I detaljer stemmer skattelisten og jordebogen plus skøderne overens i Nørlyng, Sønderlyng, Middelsom, Gislum og Fjends herreder samt den østlige del af Hindsted herred. Hermed er 60-62 af de 78 skatteydere genfundet. I de samme herreder er der også en vidtgående overensstemmelse med brevbogens oplysninger.35 I Rinds herred og resten af Hindsted stemmer skattelisten derimod næsten med de kendte adkomstbreve, men ikke med jordebogen. Yderligere 9-11 gårde er omfattet af denne overensstemmelse. Her må forklaringen være, at der mellem 1524 og 1584 er sket omlægninger, vi ikke har direkte belæg for. Kun i Salling stemmer skattelisten hverken med brevbog eller jordebog. Alt i alt er det dog kun fem skatteydere i skattelisten, der ikke kan genfindes i hverken jordebog eller adkomstbreve. Omvendt er de eneste sikre mangler i skattelisten tre gårde i Salling, der forekommer både i jordebogen fra 1584 og adkomstbreve før 1524 og derfor må have været i klostrets eje 1524.
Eksemplet Mariager må opfattes sådan, at skattelisten faktisk var godt, om ikke komplet dækkende for dette klosters vedkommende, ligesom vi har set det for kron- og kapitelsgodsets vedkommende. Formentlig giver skattelisten et mere dækkende billede end det, man ville kunne konstruere ved at sammenstille jordebog, efterreformatoriske skøder og førreformatoriske adkomstbreve.
Lignende sammenligninger med, hvad der er af kildemateriale, giver grund til at fæste tilsvarende lid til oplysninger vedrørende Viborg St. Hans, Vitskøl, Aalborg Vor Frue, Essenbæk, Tvilum, Alling, Stubber og Maribo klostre. Eneste nævneværdige undtagelse er, at noget Vitskøl-gods, der var bortforlenet før reformationen, ikke var omfattet af klostrets skattebetaling. Derimod er omtalen af godset under Dueholm kloster på Mors meget mangelfuld. I skattelisten nævnes alene to gårde i Hindborg herred. Den ældste jordebog fra 1614 nævner imidlertid hele 23 gårde i Salling (heraf tre i Hindborg herred), og yderligere vides fire gårde i Salling afstået fra Dueholm efter 1536.36 Klostrets brevbog og bevarede adkomstbreve dokumenterer samtidig erhvervelse af alle de 23 gårde, måske undtagen én, plus i øvrigt nogle flere.37 Godset må have tilhørt Dueholm hele tiden, men skatten er af en eller anden grund ikke betalt til Morten Hegelund. Det mest mærkelige er i grunden, at skattelisten nævner to bønder, men ikke alle de andre. Derimod har en gennemgang af kilderne til en række andre klostres gods kun afsløret én besiddelse i området, der mangler i skattelisten: en gård under Vestervig kloster, som kendes både fra et førreformatorisk adkomstbrev og en jordebog fra 1615-1616.38
Grinderslev og Ørslev klostres gods er kun omtalt summarisk i skattelisten. Grinderslev betalte i 1524/25 skat af 20 tjenere. Klostret blev 1581 bortskødet, angiveligt med alt sit tilliggende.39 Det omfattede da 28 gårde, seks bol og to møller i Salling og en enkelt gård på Mors. Ørslev kloster betalte et samlet beløb svarende til normalskatten af 50 bønder for sine bønder i Salling og Fjends herred samt skat af en gård i Gislum herred. Sammenligningsgrundlaget består af en sammenstykning af flere kilder. Klostrets centrale gods blev bortmageskiftet 1584 og kendes da fra skødet.40 Resten lagdes som “Ørslev klosters overløbsgods” til Hald len og kendes fra en jordebog fra 1599/1600.41 Endelig kendes fire mageskifter før 1599.42 Holdes disse kilder sammen, giver de til resultat, at klostret før reformationen må have ejet 103 gårde og en mølle i Salling og Fjends herred, hvor der blev betalt skat for 50 bønder, samt otte gårde i Sydhimmerland, hvor der blev betalt for én.
Bispegodset er kun summarisk omtalt i et bilag til skattelisten. Et detaljeret kendskab til bispegodset har vi fra Hald lensregnskaberne 1541-1546, idet Hald len var stiftslen. Stiftsgodset nævnes i separate lister, der dog også omfatter sognegejstlighedens gods, som bispen havde herligheden af. De dækker ti af de herværende 11 herreder. Oppebørselslisterne fra disse ti herreder omfatter i alt 461 gårde. Hertil skal lægges et par godsmasser, der var afstået før 1541.43 Bispegodset i Hindsted herred var ikke omfattet af Hald-regnskaberne, da det var bortforlenet separat. Det meste kendes fra to lensbreve.44 Til sognegejstlighedens gods må videre lægges en del gårde, der kendes som sådan i Hald lens jordebog 1594 og Dronningborg lens jordebog 1579/80, men ikke forekommer i regnskaberne fra 1540’erne.45 Det drejer sig om 20 gårde. Endelig kommer hertil de egentlige præstegårde. Et udgangspunkt for at opgøre dem er Troels Dahlerups analyse af pastoratsforholdene i Viborg stift.46 Der er regnet med én præstegård pr. pastorat. Det giver 47 præstegårde.
Heller ikke Asmild klosters gods forekommer i skattelisten. Flere forhold peger på, at skatten er betalt sammen med skatten af bispegodset. Asmild ejede hele Asmild sogn bortset fra bispens andel, som kendes. Klostergodset kan da bestemmes ved at fratrække bispegodset fra den ældste fortegnelse over birket fra 1671.47 Øvrigt gods kendes kun fra et skøde 1546 og et brev 1561.48
Endnu en mangel er det centrale gods til St. Sørens hospital i Testrup. Hospitalet betalte i 1524 skat af tre bønder i Hindsted herred, men ikke af bønder i hjemherredet Rinds. Hospitalets gods lagdes 1545 til hospitalet i Viborg.49 Det ejede i 1699 hele Testrup by, der bestod af en hovedgård og ni små bol.50 De kan eventuelt have været skattefri.
Alt
