(Vertovec 2007). Vertovec beskriver, hvordan den migration, der kendetegnede de vesteuropæiske samfund for 30-40 år siden, er afløst af en mere omfattende og langt mere sammensat migration. Der er på verdensbasis ikke alene et større antal migranter. De migrerende kommer også fra flere steder, gennem flere steder og til flere steder, og de kommer med forskellige motiver og migrationshistorier og finder forskellige veje i relation til arbejds- og boligmarkedet etc. (Vertovec 2009, Blommaert & Rampton 2011). Samtidig har den teknologiske udvikling og lavere priser på rejser og telekommunikation gjort, at det er relativt nemt at opretholde kontakt med familie, organisationer og andre forbindelser tværs over nationale grænser.
Figur 11: Amals sprogverden
Denne superdiversitet gør det særdeles vanskeligt at fastholde kategorien ‘migrant’ som en relativ entydig og stabil størrelse, ligesom den får stor betydning for andre af de kategorier, vores forståelse af den sociale, kulturelle og sproglige mangfoldighed typisk har været indlejret i. Superdiversiteten udfordrer blandt andet forestillinger om homogene og stabile sprogfællesskaber og om sprogbrugerne som repræsentanter for disse sprogfællesskaber. Hvis afsættet i homogene og stabile sprogfællesskaber erstattes af et blik på den enkelte sprogbruger i et superdiverst sociolingvistisk landskab, udfordres ikke mindst de sproglige kategorier, der er del af den terminologi, der typisk anvendes i den uddannelsespolitiske og sprogpædagogiske diskurs.
Når vi i Tegn på sprog ser på de faktiske børns faktiske sproglige verdener, tegner der sig et meget komplekst billede. Dels er det i de fleste tilfælde ikke muligt at skelne skarpt imellem kategorierne ‘modersmål’ og ‘andetsprog’, og dels er børnenes faktiske sproglige repertoirer langt mere sammensatte, end man ud fra disse gængse forståelser af tosprogethed umiddelbart kan få indtryk af. Børnenes sproglige repertoirer er præget af deres levede liv og deres sociale relationer og er derfor forskelligt fra barn til barn. Bag betegnelsen ‘tosprogede børn’ gemmer der sig et bredt spektrum af børn med meget forskelligartede sproglige erfaringer og sprogbrugsmønstre, der ikke kan indfanges og forstås ud fra dikotomiske forestillinger om modersmål og andetsprog.
Ioanas redegørelse for hendes og hendes families sprogbrugsmønster kan illustrere dette. I 2. klasse interviewede vi børnene fra Tegn på sprog med henblik på at få indsigt i deres sproglige praksisser, som de kommer til udtryk i disse samtaler. Som forberedelse hertil bad vi børnene illustrere deres ‘sprogverden’ ved at udfylde nogle bobler med tegninger eller tekst, der kunne vise noget om de sprog, der spillede en rolle for dem i deres hverdag (som eksempel herpå se Amals sprogverden i figur 13).
Det følgende uddrag fra samtalen mellem Ioana, Alexander og forskningsmedarbejderen er en del af interviewet, der indledes med, at forskningsmedarbejderen spørger til børnenes udfyldning af boblerne. Forskningsmedarbejderen spørger her Ioana om den boble, hvori hun har tegnet det engelske flag, og Ioana fortæller, at det skyldes, at hendes mor og far taler engelsk sammen derhjemme. Det vækker Alexanders undren, idet han ved, at Ioana har rødder i Afrika. Han spørger derfor, om ikke hun da kommer fra Afrika. Ioana fortæller herefter, at hendes mor kommer fra Etiopien – udtalt som Etopien, hvilket fører til et venligt drillende spørgsmål fra Andreas’ side om, hvorvidt det nu er et sted i rummet. Efter en afklaring af, at det er et land i Afrika, og at Ioanas mor og far taler engelsk sammen, når de i fællesskab frem til, at Ioanas papfar kommer fra Kroatien.
| FM: | Hvorfor vil du have det engelske på plakaten? |
| Ioana: | Fordi (Banker i bordet med hånden) fordi … |
| FM: | Fordi. |
| Ioana: | Fordi at min onkel bor i England / og fordi (xxx) (Griner og siger noget). |
| FM: | Taler I engelsk derhjemme? |
| Alexander: | Hvor kommer du fra Ioana? Du kommer fra Afrika? |
| FM: | Du bliver nødt til at fortælle, hvordan det er med sprog hjemme ved dig. Du siger, din mor og far taler engelsk. |
| Ioana: | Ja. |
| FM: | Og hvor er det, din mor og far kommer fra? |
| Ioana: | Min mor kommer fra Etopien og min far … |
| Alexander: | Hvad er Etopien? Hvad er Etopien? Er det oppe i rummet? |
| Ioana: | Nej, min far – nej, Etopien, det er et land i Afrika. |
| FM: | Ja, og hvor er det, din far kommer fra? |
| Ioana: | Jeg ved ikke, hvor min far, men min papfar. |
| FM: | Din papfar? |
| Ioana: | Han kommer fra bosnisk land. Jeg skal lige huske det. |
| Andrea: | Jeg ved det godt. |
| Ioana: | Hvad? |
| Alexander: | Hvad hedder det der sted? Nej, ikke Italien men Kroatien. |
| Ioana: | Kroatien. |
| FM: | Kroatien? |
| Alexander: | Der har jeg været på ferie. |
Da det viser sig, at Alexander og Ioana har fælles erfaringer med Kroatien, fordi Alexander en gang har holdt ferie der, følger der en forhandling om, hvorvidt Ioana og Alexander mon har været det samme sted i Kroatien. Da de begge kan fortælle om et sted med en rutsjebane, en trampolin, to strande, en swimmingpool og en restaurant og levende beskrive, hvordan de var placeret i forhold til hinanden, bliver de enige om, at de da vist har været det samme sted, hvorefter forskningsmedarbejderen vender tilbage til Ioanas sprogverden. Ioana fortæller nu, at hendes mor af og til taler somalisk til hende, men at hun også taler arabisk og engelsk og tysk. Forskningsmedarbejderen opfordrer hende herefter til at give en smagsprøve fra hendes somaliske og arabiske repertoire, hvad hun gør. Forskningsmedarbejderen spørger herefter ind til, hvorvidt Ioanas mor og far forstår hinanden, når de taler på henholdsvis somalisk og arabisk og kroatisk. Det gør de ikke, fortæller Ioana.
| FM: | I har været det samme sted? Jo, det er lidt sjovt. Men din mor taler hun så nogle gange? |
| Ioana: | Somalisk. |
| FM: | Somalisk til dig? |
| Ioana: | Også arabisk og english. |
| FM: | Og engelsk? |
| Ioana: | Og og tysklandsk. |
| FM: | Men forstår du både somalisk og arabisk? |
| Ioana: | Mm. |
| FM: | Gør du det? |
| Ioana: | (Nikker) |
Forskningsmedarbejderen anmoder nu Ioana om at sige noget på somali, hvad Ioana gør. Hun vil først ikke fortælle forskningsmedarbejderen, hvad det betyder, men fortæller så, at hun har sagt “du er en dreng”.
| FM: | Okay, jeg troede lige, det var, du sagde noget slemt til mig. Hvad så på … Kan du sige noget på arabisk? |
| Ioana: | Jeg skal lige. Jeg gider ikke sige det. |
| (Alexander siger grinende noget, der tilsyneladende skal lyde som arabisk) | |
| Ioana: | Nej, det er ikke det. Jeg skal lige. Kan du så det her salam alaikum/ kan du så forstå xxx? |
| FM: | Nej. |
| Ioana: | (Griner) |
| FM: | (Til Alexander) Ved du, hvad det betyder? |
| Alexander: | (Ryster på hovedet) Har ingen anelse. |
| FM: | Hvad med din mor og din papfar? Forstår din papfar somalisk? Eller arabisk? Forstår din mor kroatisk? |
| Ioana: | (Ryster på hovedet) |
| FM: | Forstår du kroatisk? |
| Ioana: | (Nikker) |
| FM: | Kan du godt forstå, hvad din far han siger? Hvad din papfar siger på kroatisk? |
Ioana svarer dog ikke her på forskningsmedarbejderens sidste spørgsmål, da spørgsmålet tilsyneladende giver hende associationer til en historie fra en rejse til Kroatien, som hun først fortæller. På foranledning af forskningsmedarbejderen giver Ioana så herefter et eksempel på en del af sit kroatiske repertoire, der viser sig at være et bandeord, hvilket vækker stor jubel hos Alexander, der flere gange beder hende gentage det. Efter disse sproglige smagsprøver samler forskningsmedarbejderen sammen med Ioana op på hendes sproglige repertoire på følgende måde.
| FM: | Det vil sige at du kan tale dansk, somalisk? |
| Ioana: | Kun lidt somalisk. |
| FM: | Arabisk? |
| Ioana: | Lidt. |
| FM: | Kroatisk? |
| Ioana: | Lidt. |
| FM: | Og
|
