Policy Forum’, hvor ‘health literacy’ blev diskuteret som en “critical empowerment strategy for European citizens”, udgivet en artikel, der udfolder begrebet, således at det fx også dækker patient kompetencer (Kickbush et al., 2005).
Den tilgang til sundhedspædagogik, som er beskrevet i dette kapitel, støtter derved både tendenserne fra de to internationale eksempler og konklusionerne fra de to fremlagte udviklingsprojekter. Og der kunne videre – i forlængelse af argumentationen inden for ‘health literacy’ – på tilsvarende vis argumenteres for, at de samme principper og begreber også kan være frugtbare for forståelsen og udviklingen af hele det behandlingsorienterede område. Det virker fx oplagt, at fokus på patienters egne resurser, deres involvering og deres handlinger vil øge effekten af et behandlingsforløb. Dette perspektiv vil formentlig både være relevant fx i forhold til arbejdet hos praktiserende læger og i den mere klinisk-orienterede sektor af sygehusvæsenet. Eksempelvis vil patientens livsstil (og tilknyttede ejerskab) og individuelle og fælles handlinger (fx at familien bakker op) have en stor betydning for prognosen efter en operation.
Der er i dette kapitel argumenteret for, at den sundhedspædagogiske tilgang byder sig til med relevante og frugtbare begreber inden for både forebyggelse og sundhedsfremme (og behandling). Imidlertid er det afgørende, at en fremtidig forskningsmæssig operationalisering af de forskellige begreber finder sted under hensyntagen til den kontekst, som de pågældende aktiviteter udspiller sig i. Denne kontekst handler dels om, hvilken setting, der er tale om (en skole, en arbejdsplads, familien etc.), og dels om, hvilket tema eller problem der er i fokus (rygestop, ændrede spisevaner, mobning, stress m.m.).
Denne operationalisering bør finde sted som forskning udført i tæt kontakt og dialog med de professionelle, der arbejder i den setting, det drejer sig om. De nuanceringer og præciseringer, der er givet ovenfor, danner, sammen med de skitserede udviklingsprojekter, forhåbentlig et frugtbart udgangspunkt for dette arbejde.
LITTERATUR
ANTONOVSKY, A. (2000). Helbredets mysterium. At tåle stress og forblive rask. København: Hans Reitzel.
BANDURA, A. (1986). Social foundations of thought and action: A social cognitive theory. Englewood Cliffs: Prentice-Hall.
BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE (2008). Skolesundhedsplejens værdigrundlag. København: Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen.
CRAWFORD, R. (1977). You are dangerous to your health: the ideology and politics of victim blaming. International Journal of Health Services, 7 (4), 663-80.
DUER, H. & LARSEN, H.D. (2006). Den åbne dør. En anden måde at organisere og udøve skolesundhedspleje. I: Roesen, J.V., Glismann, H., Jensen, B.B. & Wistoft, K. (red.) Skolesundhedsplejen ved en skillevej?- Erfaringer fra udviklingsprojekter i Københavns Kommune, 87-111. Københavns Kommune: Sundhedsplejen.
GLINSVAD, B. (2006). Sundhedspædagogik. I: Hørdam, B. & Pedersen, C. (red.) Vidensformer – pædagogik – sundhed, 107-137. København: Gads Forlag.
HART, R.A. (1992). Children’s participation: from Tokenism to Citizenship. Firenze: UNICEF International Child Development Centre. UNICEF. Spedale degli Innocenti.
JENSEN, B.B. (red.) (2000). Handling. Læring og forandring – beretninger fra Den Sundhedsfremmende Skole. København: Komiteen for Sundhedsoplysning.
JENSEN, B.B. (2009a). Kap 15. Sundhedspædagogiske kernebegreber. I: Kamper-Jørgensen, F., Almind, G. & Jensen, B.B. (red.). Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard.
JENSEN, B.B. (2009b). Kap 22. Sundhedspædagogik og intervention. I: Kamper-Jørgensen, F., Almind, G. & Jensen, B.B. (red.). Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard.
JENSEN, B.B. & Schnack, K. (1994). Action and Action Competence as Key Concepts in Critical Pedagogy. København: Danmarks Lærerhøjskole.
JENSEN, T.K. & JOHNSEN, T.J. (2000). Sundhedsfremme i teori og praksis – en lære-, debat- og brugsbog på grundlag af teori og praksisbeskrivelser. Ringkøbing amt: Sundhedsfremmeafdelingen.
KICKBUSH, I. (2002). Health literacy: a search for new categories. Health Promotion International, 17 (1), 1-2.
KICKBUSH, I., WAIT, S. & MAAG, D. (2005). Navigating health. The role of health literacy. London: Alliance for Health and the Future, International Longevity Centre.
NUTBEAM, D. (2000). Health literacy as a public health goal: a challenge for contemporary health education and communication strategies into the 21st century. Health Promotion International, 15 (3), 259 -267.
ROESEN, J.V., ANDERSEN, J.L., JENSEN, B.B. & DE VRIES, A. (2006a). Nye Veje. Sundhedsfremme og forebyggelse i et sundhedspædagogisk perspektiv – et tværfagligt videns- og professionsudviklingsprojekt i primærsektor. Rapport fra projektets første fase. København: Videncenter for Sammenhængende Forløb. Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstanden.
ROESEN, J.V., ANDERSEN, J.L., JENSEN, B.B. & DE VRIES, A. (2007). Nye veje i sundhedsfremme og forebyggelse. Klinisk Sygepleje, 1, 35-43.
ROESEN, J.V., ANDERSEN, J.L., JENSEN, B.B: & DE VRIES, A. (2008). Ældre og sundhedsfremme og forebyggelse – et spørgsmål om samarbejde. Erfaringer fra et udviklingsprojekt i Københavns Kommune. København: Videncenter for Sammenhængende Forløb. Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstanden.
ROESEN, J.V., GLISMANN, H., JENSEN, B.B. & WISTOFT, K. (red.) (2006b). Skolesundhedsplejen ved en skillevej?- Erfaringer fra udviklingsprojekter i Københavns Kommune. Københavns Kommune: Sundhedsplejen.
SAUGSTAD GABRIELSEN, T. & MACH-ZAGAL, R. (1997). Sundhedspædagogik for praktikere.København: Munksgaard.
SUNDHEDSSTYRELSEN (2005). Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. København: Sundhedsstyrelsen.
TESH, S. (1990). Hidden arguments: Political ideology and disease prevention policy. New York: Rutgers University press.
TONES, K. & GREEN, J. (2004). Health Promotion. Planning and Strategies. London: Sage Publications.
TONES, K. & TILFORD, S. (2001). Health promotion, effectiveness, efficiency and equity. London: Nelson Thornes.
WHO (1986). The Ottawa Charter for Health Promotion. Genève: World Health Organization.
WHO (1998). Health Promotion Glossary. Genève: World Health Organization.
WISTOFT, K., JENSEN, B.B. & ROESEN, J.V. (2005). Værdier på spil? Mellem sundhedsfremme og forebyggelse i skolesundhedsplejen. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
Værdier, ideologi og sundhedsfremme
KEITH TONES
Værdibegrebet spiller en central rolle i effektiv planlægning og praksis i forhold til sundhedsfremme. Det har afgørende indflydelse på sundhedspolitikken på lokale og nationale niveauer samt på udformningen af den tilknyttede politiske indsats. Pædagogiske interventioner – for eksempel i skoler, på arbejdspladser og i medierne – vil
