Ideologies are found in all societies in which there are systematic and engrained inequalities between groups. The concept of ideology connects closely with that of power, since ideological systems serve to legitimize the differential power which groups hold.
Relevansen af ideologi drejer sig ikke blot om de måder, hvorved dominerende sociale gruppers magt legitimeres. Det er af større betydning for sundhedsfremme, hvordan de ‘underordnede’ grupper i samfundet afmægtiggøres (‘de-power’) af de dominerende grupper. Faktisk er den radikale ideologi, der ligger til grund for den sundhedsfremmemodel, der foreslås i dette kapitel, helt grundlæggende optaget af at styrke undertrykte sociale grupper. Ved diskussionen af fænomenet ‘falsk bevidsthed’ minder Eagleton os om de subtile og potentielt forræderiske måder, hvorpå folk kan miste magt:
The most efficient oppressor is the one who persuades his underlings to love, desire and identify with his power; and any practice of political emancipation thus involves that most difficult of all forms of liberation, freeing ourselves from ourselves. (1991: xiii)
Ideologi, diskurs og narrativ
Diskurs beskrives her teknisk som “… a pattern of talking and writing about or visually representing an event, object, issue, individual or group.” (Lupton og Chapman 1994: 38). Diskurs har sine rødder i lingvistikken: Det handler imidlertid om langt mere end blot sprog, nemlig også om tanken, der ligger bag sproget.
I overensstemmelse hermed er diskursanalyse ikke bare registrering og klassifikation af indhold eller emner. Det handler snarere om at trænge ned under sprogets eller billedernes overflade for at søge efter meninger og betydninger forbundet med bredere tros- og værdisystemer – og deres sociale og politiske kontekster. Det kan være nyttigt at identificere underordnede narrativer under den generelle diskurs.
Ideologi og diskurs – Et eksempel fra familieplanlægning. Et nyere studie af Sternberg (2002) om nicaraguanske mænds involvering i seksuel og reproduktiv sundhed giver en overbevisende demonstration af de måder, hvorpå seksualitet er socialt konstrueret. Undersøgelsen er baseret på en analyse af transskriptioner af fokusgruppeinterviews. En af de centrale problemstillinger, der blev undersøgt, var mænds involvering i familieplanlægning. Eftersom Sternbergs forskning var baseret på en analyse af sproget i mande-fokusgrupper, anvendte han begrebet diskurs i stedet for ideologi i sin analyse. Han identificerede imidlertid de fem vigtigste ideologiske dimensioner. De er udledt af de kommentarer, mændene kom med i deres gruppediskussioner, og giver eksempler på overbevisninger, forståelser og fordomme hos de forskellige kategorier af deltagende mænd. Tabel 1 nedenfor viser en oversigt over disse under de fem primære diskussionskategorier (Sternberg 2002: 256).
| 1. Katolsk diskurs/ideologi • Prævention er syndigt. • Sterilisation forhindrer en mand i at udføre sin pligt til at forplante sig. • Formålet med ægteskab er at få børn. • Det er syndigt ikke at få alle de børn, man kan forsørge. • Formålet med livet er at forplante sig. |
| 2. Traditionel patriarkalsk diskurs/ideologi • Kvinder, der benytter familieplanlægningsmetoder, vil være utro. • Hvis en kvinde bliver gravid, er det hendes skyld, fordi hun ikke har beskyttet sig. • En mand har ret til at bestemme, hvornår og om en kvinde skal blive gravid, for han betaler omkostningerne. • Sterilisation gør manden feminin. • En mand bør forlade en kvinde, der ikke ønsker at blive gravid. |
| 3. Medicinsk diskurs/ideologi • Kunstige metoder, som p-pillen, er skadelige. • Sterilisation svækker manden. • Kondomer nedsætter seksuel følsomhed. • P-pillen og spiralen er ikke sikre, troværdige metoder. • Prævention er gunstig for kvinders helbred. |
| 4. Pro-feministisk diskurs/ideologi • Kvinder har ret til at vælge, om de vil blive gravide. • Mænd tvinger ofte kvinder til at få børn mod deres vilje. |
| 5. Vestlig progressiv (liberal feministisk) diskurs/ideologi • En ansvarlig mand er en mand, der kun har det antal børn, han har råd til. • Et par bør sammen beslutte, hvor mange børn de vil have. • Sterilisation og kondomer giver mænd mulighed for at spille en rolle i familieplanlægning. |
Tabel 1: Fem væsentlige ideologiske indflydelser på mænds involvering i familieplanlægning (Sternberg, 2002: 256).
Et par yderligere punkter bør afklares i forbindelse med Sternbergs analyse. For det første, at medicinsk diskurs ikke repræsenterer en ‘officiel’ medicinsk konsensus om præventionsmetoder, men snarere lægfolks perspektiver på, hvad nogle af mændene selv opfatter som ‘medicinske temaer’. Tilsvarende refererer begrebet pro-feministisk diskurs til en anerkendelse blandt nogle af mændene af kvinders rettigheder – en anerkendelse, der er i overensstemmelse med den ‘officielle’ position, der er indlejret i idéen om vestlig progressiv diskurs.
Det er værd at bemærke, at magt er centralt i de skitserede diskurser, og flere forfattere har beskrevet den katolske religion, patriarkatet og medicin som eksempler på dominante ideologier. De Kadt (1982) refererer også til feminisme som en radikal ideologi, der udfordrer de tre øvrige magtpositioner.
Medicinsk diskurs og ‘forebyggelsesmodellen’
Den nyere historie inden for sundhedsfremme har været præget af en kamp for at lægge afstand til den medicinske model, der har domineret det 20. århundredes diskurs om sundhed og sygdom. Nogle vil dog indvende, at dette brud er mere evident på det retoriske plan end i praksis (Kelly og Charlton 1995). Senere i dette kapitel sammenlignes den dominerende forebyggelsesideologi med empowermentideologien. Foreløbig sammenfattes centrale karakteristika ved forebyggelsesmodellen, som er afledt af en generel medicinsk model. For at opsummere er den Medicinske model afledt af følgende ideologiske overbevisninger (Tones og Green 2004: 21):
• et mekanistisk syn på kroppen
• tanke/krop-dualisme
• sygdom som produkt af kroppens – eller en del af kroppens – uhensigtsmæssige funktion
• et fokus på patogenese – dvs. årsager til sygdom
• jagten på sygdommes kausale forløb og fokus på mikro-kausalitet
• påvisning af, hvordan forskellige sygdomme har specifikke årsager.
Forebyggelsesmodellen er grundlæggende baseret på en medicinsk og til en vis grad på en videnskabelig opfattelse. Derfor er den uadskilleligt forbundet med biomedicin og medicinsk praksis. Den har fælles ideologisk udspring med den medicinske professions magt og autoritet.
Medicinens dominans har i sig selv været genstand for en ekstensiv sociologisk kritik, for eksempel dens rolle som støtte for et kapitalistisk værdisystem (Doyal og Pennell 1979; Navarro 1976); dens monopolisering af sundhedsvæsenet (De Kadt, 1982); ‘vare-gørelsen’ af sundhed (Illich 1976) og opretholdelse af kønsbetingede magtstrukturer i samfundet (Doyal og Pennell 1979). Anvendelsen af den medicinske model inden for sundhedspædagogik og sundhedsfremme resulterer derfor ikke kun i fokus på sygdomsforebyggelse,
