dette kapitel behandles de værdier, der ligger implicit i forskellige definitioner af sundhed, og desuden sættes der fokus på, hvordan værdier påvirkes af ideologier. Endvidere diskuteres det, hvordan underliggende ideologi påvirker forskellige definitioner og tilgange til sundhedsfremme. Det foreslås, at empowerment bør kendetegne den filosofi og praksis, der er relateret til sundhedsfremme, herunder også den ideologiske model, der anvendes af de, der arbejder inden for sundhedsfremme.
Definitionen af værdier
Milton Rokeach (1973: 3) peger på, at “[…] values are guides and determinants of social attitudes and ideologies on the one hand and of social behavior on the other”. Han kommer med yderligere fem påstande om menneskelige værdiers karakter:
• det samlede antal værdier er relativt lavt
• alle har i forskellig grad de samme værdier
• værdier er organiseret i værdisystemer
• værdier skabes og påvirkes af kultur, samfund, samfundets institutioner og personlighed
• værdier spiller en rolle i stort set alle de fænomener, der undersøges i samfundsvidenskaberne – psykologi, sociologi, antropologi, psykiatri, politologi, uddannelse, økonomi og historie.
Værdier og definitioner af sundhed
Det er indlysende, at folks definitioner af sundhed typisk gennemsyres af forskellige præferencer og værdier, og at disse ofte er bestemmende for deres praksis inden for sundhedsområdet. I overensstemmelse hermed kan der identificeres en række forskellige ‘modeller’ – eller grundsyn – om sundhed, som hver især afspejler en bestemt værdi eller sæt af værdier. En sådan tilgang modstiller for eksempel lægmandsfortolkninger af sundhed over for fortolkninger hos professionelle i den medicinske. En anden tilgang fremhæver de positive aspekter af sundhed og kontrasterer dem med sygdomsfokuserede definitioner. Denne positive dimension kan beskrives henholdsvis i form af trivsel eller livskvalitet; den kan understrege vigtigheden af at fortolke sundhed i holistiske termer, og endelig kan den inkludere vigtigheden af, at individer og grupper etablerer harmoniske forhold til deres omgivelser.
Den måske bedst kendte definition stammer fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), som under stor bevågenhed ikke blot fremhævede den positive dimension i form af trivsel, men i stigende grad også insisterede på en politisk holdning med erklæringen om, at sundhed er en menneskeret, der bør baseres på principper om lighed og empowerment.
Modsætningen mellem sundhed som fravær af sygdom og sundhed som trivsel går tilbage til den græske mytologi og illustreres poetisk som en konfrontation mellem gudinden Hygeia og lægen Asklepios. Som Rene Dubos (1979: 134) bemærker:
The myths of Hygeia and Asclepius symbolize the never-ending oscillation between two different points of view … For the worshipers of Hygeia, health is the natural order of things, a positive attribute to which men are entitled if they govern their lives wisely. According to them, the most important function of medicine is to discover and teach the natural laws which will ensure to man a healthy mind in a healthy body. More skeptical or wiser in the ways of the world, the followers of Asclepius believe that the chief role of the physician is to treat disease, to restore health by correcting any imperfection caused by the accidents of birth or of life. […] While Asclepius is only ‘God’s body patcher’, the serene loveliness of Hygeia in the Greek marble symbolizes man’s lost hope that he can someday achieve a state of harmony within himself and with the surrounding world.
En udtømmende diskussion af sundhedsbegrebet er ikke mulig her, men Figur 1 sammenfatter forskellige fortolkninger af sundhed (og dermed forskellige mål for sundhedsfremme). Det er selvfølgelig en mulighed at opfatte sundhed som sammensat af alle disse forskellige aspekter; men normalt vil der dog eksistere væsentlige uenigheder, som afspejler forskellige værdipositioner. Mange mennesker vil for eksempel hævde, at positiv sundhed ignoreres af lægestanden. Nogle vil måske ikke være enige i, at realisering af intellektuelle potentialer er et vigtigt aspekt af mental sundhed. Og mange vil stille spørgsmål ved inddragelsen af den åndelige og spirituelle dimension.
Også forestillingen om social sundhed kan være problematisk. Selv hvis det accepteres, at opnåelse af uafhængighed og gode menneskelige relationer er et centralt område for sundhedsfremme, vil nogle hævde, at en problematik som fx social fremmedgørelse har med filosofi, politik eller kriminologi at gøre, og derfor ligger uden for sundhedsfremmeområdet.
Figur 1. A working model of health (I: Tones, K. and Green, J. (2004). Health Promotion: Planning and Strategies. Sage: London, s. 12.
Værdier og ideologi
Den oprindelige betydning af ideologi var blot det videnskabelige studie af menneskets idéer. Denne betydning er med tiden blevet forvandlet til et komplekst begreb, der inkluderer kognitive, affektive og handlingsorienterede dimensioner. Selvom ideologier er værdiladede – ofte bruges begrebet ligefrem synonymt med værdisystemer – er nutidens konstruktion af ideologi meget mere kompleks end dette. Eagleton (1991) oplister for eksempel 16 aktuelle definitioner, som ikke nødvendigvis er indbyrdes sammenlignelige. For at afklare den centrale betydning af ideologi, kontrasterer Eagleton den emotionelt ladede karakter af ideologier, som har et normativt syn på verden, med en mere ‘empirisk’ eller ‘pragmatisk’ tilgang. Der er naturligvis en tendens til, at de, der har politiske mål, beskriver deres egen ‘pragmatiske’ virkelighedskonstruktion som rationel og baseret på sund fornuft, mens modstandernes synspunkter karakteriseres som ideologisk fanatisme. Ifølge Eagleton (1991: 3) involverer dette:
[…] judging a particular issue through some rigid framework of preconceived ideas which distorts their understanding. I view things as they really are; you squint at them through a tunnel vision imposed by some extraneous system of doctrine. There is usually a suggestion that this involves an oversimplifying view of the world – that to speak or judge ‘ideologically’ is to do so schematically, stereotypically, and perhaps with the faintest hint of fanaticism.
Trossystemer og doktriner udgør væsentlige dele af ideologiens område – sammen med de associerede værdier. Guttman (2000) identificerer for eksempel følgende væsentlige etiske værdier, der ofte karakteriserer sundhedsfremmeprogrammer:
• velgørenhed eller ‘at gøre godt’
• ikke ondskab eller ‘ikke at gøre ondt eller volde skade’
• respekt for personlig autonomi
• retfærdighed
• nytte og det fælles gode
• lokalsamfundets engagement og deltagelse.
I hvilken grad disse værdier betragtes som centrale i sundhedsfremmeideologien vil imidlertid afhænge af den foretrukne model for sundhedsfremme.
Ideologi og magt
Med udgangspunkt i kapitlets fokus på empowerment er det indlysende, at individets og systemets magt er omdrejningspunkt for sundhedsfremmeideologien
