tidligere nævnt flere funktioner:
I udgangspunktet er det en del af selve problemstillingen idet både den institutionelle og den bevidsthedsmæssige individualisering udgør en del af mit genstandsfelt. Det vil sige at min problemstilling tager afsæt i at der både er strukturer og mennesker som i et vist omfang er ramt af individualiseringstendensen. Denne brug af begrebet trækker på begreberne om institutionel og bevidsthedsmæssig individualisering.
Begrebet om individualisering fungerer også i afhandlingen som analytisk søgebegreb i selve mødet med empirien. Med Hanne Haavinds ord vil det sige, at jeg bruger begrebet som “hjelpemiddel for å søke etter meningsinnhold i et erfaringsmateriale” (Haavind, 2000, p.7). Det er således ikke i udgangspunktet en afhandling der handler om individualiseringstesen – eller den teoretiske dimension af begrebet – men derimod om de unge og deres omgivelser. Begrebet er i den forstand netop et redskab eller med Haavinds ord et hjælpemiddel til at blive klogere på selve genstandsfeltet. At der altid vil være et dialektisk samspil mellem teori og empiri, er i denne sammenhæng en anden sag.
Endeligt gør jeg i afhandlingen brug af det teoretiske begreb om individualisering, igen med det formål at uddybe forståelsen af genstandsfeltet. Individualiseringsbegrebet og dets forskellige variationer vil som nævnt blive yderligere diskuteret i de følgende to kapitler.
2.6 En tidligere undersøgelse
Som tidligere nævnt tager denne undersøgelse afsæt i mit arbejde med et forskningsprojekt “Balancing Competencies – Enhancing the articipation of young adults in economic and social processes: balancing instrumental, biographical and social competencies in post-school education and training” som jeg deltog i i årene 1998-2001. Datamaterialet er således produceret med et andet formål for øje end denne afhandling. Konteksten i det daværende forskningsprojekt var overordnet karakteriseret ved særligt to indbyrdes relaterede forhold som har betydning i denne sammenhæng: Dels var projektet finansieret af EU, og dels var det internationalt. Projektet fandt sted under EU’s fjerde rammebevilling. De deltagende lande var Belgien, England, Holland, Tyskland, Portugal og Danmark. Projektets design var – til forskel fra de mange andre EU-undersøgelser der ser dagens lys i disse tider – ikke komparativt anlagt. Sigtet var en komplementær forskning der i kraft af de nationale mangfoldigheder havde til opgave at belyse forskelle i de nationale håndteringer af problematikker vedrørende marginaliseringstruede unge.
På et overordnet niveau og særligt i de indledende faser har dette forskningsprojekt i en vis forstand skullet forholde sig til de verserende eksklusionsopfattelser som er til stede i EU, i fald nogle sådan klart kan udkrystalliseres (eksempelvis forestillingen om at arbejdsløshed i vidt omfang ønskes undersøgt og bekæmpet fordi det potentielt kan føre til social og politisk uro). På det konkrete nationale niveau, som er det der har domineret den personlige agenda under hvilken jeg har produceret det danske datamateriale, har dagsordenen imidlertid været en anden. Her har der i høj grad været vide rammer for, at min agenda kunne være styrende. En agenda der har handlet om at rette fokus mod de unge og analysere på deres forestillinger om uddannelse og arbejde i en dansk kontekst.
Der er således ikke meget, jeg ville have gjort anderledes, hvis jeg havde produceret mine data med henblik på afhandlingen. Det springende punkt har ikke været selve produktionen af data, men derimod den tidsforskydning der har været mellem produktionen og den første bearbejdning af materialet til brug for EU-projektet og senere til analysearbejdet i forbindelse med denne afhandling. Den mere specifikke problemstilling er en anden end den var dengang. Og undersøgelsen indgår nu i et ph.d.-forløb.
I relation til selve spørgsmålet om at analysere på et 3 år gammelt materiale, giver det i første omgang en distance som på godt og ondt præger analysearbejdet. På ondt idet hukommelsen i høj grad må støtte sig til de båndede interview og feltdagbogsnotater og i mindre grad på de friske erindringer. Materialet er i alt sin enkelhed ikke lige så præsent. Og på godt idet jeg i den mellemliggende periode har udbygget min viden inden for området dels gennem min medvirken til forskellige publikationer som har taget afsæt i samme materiale og dels gennem forskningsarbejde i også andre sammenhænge (udover en række mindre artikler er disse publikationer primært: Katznelson og Simonsen, 2000; Illeris et al., 2002; Katznelson, 2004). Distancen giver således også et overskud og et utrolig godt og mangesidet kendskab til materialet og feltet.
Endeligt har tidsforskydningen konsekvenser for afhandlingens udsigelseskraft. Da materialet er fra årene 1999 – 2000, er det naturligt nok ikke muligt at vurdere de tiltag og forandringer der har præget felten i perioden op til i dag. Der er kommet en ny regering og dermed også et delvist kursskifte i de politiske orienteringer. De tendenser som afhandlingen omhandler, synes imidlertid ikke at være ændret væsentligt hvilket jeg kort kommer ind på i kapitel 3.
I relation til skiftet i problemstillingen fra det ene forskningsprojekt til det andet har jeg, som det også er fremgået af indledningen, i høj grad søgt at gøre dette til en gevinst for afhandlingen. En gevinst i den forstand at man sjældent får mulighed for at arbejde videre med og udvikle en problemstilling fra et forskningsprojekt til det næste. Jeg har således betragtet det som en gave at få lov til at arbejde videre med de problemstillinger som stod ubesvaret og ubehandlet tilbage efter det første projekt. Men det har selvsagt også haft den omkostning at jeg kun til en vis grad har kunnet være sensitiv over for de forandringer der er sket i løbet af de seneste år, eksempelvis det forhold at andelen af etniske blandt de ledige i perioden er blevet væsentligt forøget. Det fylder en mindre del i denne afhandling end det formentlig ville have gjort hvis materialet havde været af en nyere dato.
2.7 Det producerede datamateriale
Det konkrete datamateriale som jeg producerede i 1999 – 2000, udgør det empiriske fundament for denne afhandling. Det består af en flerhed af kvalitativt materiale som tilsammen medvirker til at sikre analysernes bredde og dybde og understøtter valideringen af undersøgelsens resultater (Denzin et al.,1994, p.2). Materialet udspringer primært fra feltophold på to aktiveringsprojekter i Københavns udkantsområder.
Hvilke to projekter der konkret er tale om, har jeg valgt at lade være anonymt af hensyn til de involverede. Begge projekter er sårbare over for offentlig kritik på grund af den generelle situation inden for området og jeg har i kølvandet på den tidligere undersøgelse over for begge projekter redegjort for mine analyser og konklusioner. Hertil kommer at jeg dengang af gode grunde ikke informerede dem om at de indgik i en ph.d.-afhandling og dermed en proces der ville strække sig over flere år.
Om projekterne kan overordnet siges at der er tale om to afklaringsforløb for ‘erhvervsuafklarede’ unge i Københavnsområdet. Det ene af disse projekter er et såkaldt esf-projekt, dvs. et europæisk socialfondsprojekt hvilket yderligere vil sige at det ligesom en række af andre arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger er medfinansieret af Den Europæiske Socialfond (projekterne vil der blive nærmere redegjort for i afsnit 5.8).
I det følgende vil jeg gå over til at beskrive de forskellige anvendte metoder i dataproduktionen.
Deltagerobservationer
Jeg har foretaget deltagerobservationer på hvert aktiveringsforløb i 14 dage. Efterfølgende har jeg har besøgt stederne gentagne gange og haft kontakt med de unge uden for uddannelses-/aktiveringsstederne i perioden fra januar 1999 til efteråret 2000.
Med deltagende observationer forstås konkret at jeg har påbegyndt forløbene sammen med de unge og løbende har fulgt primært deres gang på projekterne, men også i mindre omfang deres liv ved siden af. I feltobservationerne indgår således også uformelle situationer og oplevelser i felten som jeg efterfølgende har registeret i min feltdagbog (det kan
