Kildekritisk tekstsamling. Группа авторов

Чтение книги онлайн.

Читать онлайн книгу Kildekritisk tekstsamling - Группа авторов страница 15

Kildekritisk tekstsamling - Группа авторов

Скачать книгу

tavle i helgenskrinet ligesom Tabula Othiniensis (tekst 5). Epitafium har dog en linje mere, nemlig den næstsidste, som lyder »og hans hellige blod flød ud for det hellige bords fod«.

      14 Citat fra Salmernes Bog 49:13 (nyere bibeloversættelser har en noget anden ordlyd).

      Kong Kristoffers død 1259

       Opgaveformulering

      (1) Redegør på grundlag af en kildekritisk analyse af teksterne 8-32 for tidspunkt og sted samt de nærmere omstændigheder omkring kong Kristoffers død;

       (2) i hvilket omfang kan historikernes beskrivelse heraf i teksterne 1-7 siges at være korrekt?

      Indledning

      Kong Valdemar Sejr efterlod sig ved sin død 1241 tre voksne sønner. Den ældste, Erik (Plovpenning), som i forvejen var kronet til medkonge, overtog tronen. Han kom hurtigt i strid med den næstældste, Abel, som allerede var forlenet med hertugdømmet Sønderjylland. Kong Erik blev dræbt i 1250, men Abel svor sig fri for andel i drabet og blev konge. Da han faldt på krigstogt allerede i 1252, lykkedes det Kristoffer, den yngste af brødrene, at blive konge, idet Abels ældste søn, Valdemar, på dette tidspunkt befandt sig i fangenskab i udlandet. Kristoffer anfægtede Abels ret til tronen og arbejdede aktivt for at få Erik Plovpenning helgenkåret. Abels sønner fandt til gengæld støtte hos deres morbrødre, de holstenske grever. Kristoffer måtte overlade Sønderjylland til Valdemar, som dog døde i 1257, hvorpå hans broder Erik gjorde krav på hertugtitlen. Kristoffer mødte også modstand hos Jakob Erlandsen, fra 1254 ærkebiskop i Lund og dermed herre over store dele af Skåne. Et kirkemøde i Vejle vedtog på Jakob Erlandsens initiativ, at eventuelle overgreb mod landets bisper umiddelbart skulle udløse interdikt (Vejlekonstitutionen 1256). Det stadig mere spændte forhold mellem konge og ærkebisp kulminerede, da Kristoffer lod Jakob Erlandsen fængsle 5. februar 1259. Interdiktet blev imidlertid kun overholdt i Skånelandene og på Sjælland, mens de jyske bisper sluttede op bag kongen. Til gengæld allierede ærkebispens parti sig med Erik Abelsen og de holstenske grever. Fyrst Jarmer af Rügen (som hørte under Roskilde bispestol) landede med en hær på Sjælland og sejrede i et blodigt slag ved Næstved. Og midt i alt dette dør så kong Kristoffer …

      Oversigt over teksterne

Caspar Paludan-Müller: »Kong Erik Glipping og den romerske Kurie i Kongens Strid med Ærkebiskop Jakob Erlandsen«, i samme: Studier til Danmarks Historie i det 13de Aarhundrede, IV (København 1872), s. 320f, 325
Kristian Erslev: Den senere Middelalder (1241-1481) (Danmarks Riges Historie, II), (København: Det Nordiske Forlag, 1905), s. 52f
Erik Arup: Danmarks Historie, I (København: Hagerup, 1926), s. 314
Palle Lauring: Valdemars sønner og Unionen (København: Gyldendal, 1960), s. 34ff
Erik Kjersgaard: Borgerkrig og Kalmarunion, 1241-1448 (Politikens Danmarkshistorie, IV), (København: Politikens Forlag, 1963), s. 98
Helge Paludan: »Tiden 1241-1340«, i Aksel E. Christensen mfl. (red.): Danmarks Historie, I: Tiden indtil 1340 (København: Gyldendal, 1977), s. 448
Helge Paludan: »Danmark før 1332«, i Steen Busck/Henning Poulsen (red.): Danmarks historie – i grundtræk (Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2000), s. 56
Ludvig Holberg: Dannemarks Riges Historie, I (København 1732), s. 336f
Arild Huitfeldt: En Kaart Chronologia, Forfølge oc Continvatz, paa huis som her vdi Danmarck skeed oc bedreffuen er … 1182 … indtil … 1448, I (København 1600), s. 285
Uddrag af Hans Svaning: Om Koning Christopher
Uddrag af Hans Svaning: Commentari rerum Danicarum
Uddrag af Exordium monasterii quod dicitur Caræ Insulæ (Øm Klosters krønike)
Brev udstedt af kong Kristoffer, Tårnborg 15. april 1259
Uddrag af brev fra kapitel og konvent i Lübeck til kong Erik, Lübeck 12. august 1259
Uddrag af brev fra pave Alexander 4. til tre tyske bisper, Anagni 4. juni 1259
Uddrag af brev fra pave Urban 4. til Jakob Erlandsen, Orvieto 4. april 1264
Brev fra Ribe Domkapitel til paven, Ribe 13. maj 1261
Uddrag af akterne fra den danske konges proces ved pavestolen mod ærkebisp Jens Grand 1296-97
Uddrag af årbogsnotits i Yngre Næstvedårbog
Årbogsnotits i Ældre Sorøårbog
Uddrag af årbogsnotits i Lundeårbogen
Uddrag af årbogsnotits i Rydårbogen
Uddrag af årbogsnotits i Ribeårbogen
Årbogsnotits i Sorøårbogen til 1268 (også kaldet Slesvigårbogen)

Скачать книгу